Luna på 12 og Lykke på 14 år har i mere end to år valgt at tro.

Troet på, at moderens mordermærkekræft ville forsvinde. At hun igen ville få lidt fedt på sidebenene og kulør i kinderne. At såret på benet ville heles. At hun igen vil blive helt normal.

Luna og Lykke er blandt de 42.054 børn og unge under 18 år, der i 2004 havde en alvorligt syg forældre, viser tal fra Danmarks Statstik.

Det er første gang, der er tal på, hvor mange børn, der lever i familier med alvorlig sygdom.

»Vi har længe vidst, at der hvert år er omkring 3.000 børn, der mister forældrene. Men at så mange lever i familier med alvorlig sygdomme er både overvældende og overraskende,« siger Jes Dige, der er pædagogisk psykologisk konsulent i Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter.

Børn i familier med alvorlig sygdom er mærket for livet, siger Jes Dige:

»Det er en kæmpe omvæltning af børnenes liv. Selvom mor bliver rask på et tidspunkt, ophører bekymringen ikke. Børnene vil konstant tænke, hvornår sygdommen kommer igen? En bekymring, de skal lære at leve med. De skal lære at håndtere det forandrede liv.«

Børnene går typisk ind i sig selv, bliver stille og vil sjældent tale om forandringerne og mors sygdom. Det er noget privat, noget de ikke selv kan håndtere, men som andre slet ikke skal involveres i. De vil sjældent tale om deres sorg.

Anette Møller, sygeplejerske og familieterapeut, har i fire år arbejdet med sorggrupper for børn, hvis forældre er alvorligt syge, og hendes vigtigste råd er at tale med børnene:

»Man skal tilbyde sig. Ikke spørge, men vise, at man er der for barnet. For det er en meget, meget slem periode. Nogle børn tør ikke tænke på, hvad der kan ske, mens andre sætter deres egen tidshorisont på. De lader som om, at de ikke tænker over det, men vi ved, at de gør det konstant,« siger hun.

Ifølge Jes Dige fra Kræftens Bekæmpelse er det en misforståelse, når voksne ikke taler med børnene om sorgen.

»Mange voksne har et ønske om, at børnene klarer det selv. Men de har det mindst lige så dårligt, som de voksne. De mangler blot den voksnes erfaringer, hvorfor alvorlig sygdom kan virke endnu mere uoverskueligt for børnene. Vi skal væk fra talemåder som ?tiden læger alle sår? og turde være tæt på børnene,« siger han.

For tre uger siden fik Luna og Lykke at vide, at moderens kræft havde spredt sig til lever, lunger og underliv. Nu tror pigerne ikke længere. Nu er de begyndt at håbe.

Fakta:

Kræftens Bekæmpelse afholder tirsdag en konference, der sætter fokus på børn og sorg.

Børn med forældre indlagt med kritisk sygdom:

0-4 år: 8.955

5-9 år: 10.885

10-14 år: 12.088

15-17 år: 10.126

Kilde: Danmarks Statistik, tal fra 2004