Onsdag stod FN's debat i Moder Jords tegn.
Bolivia har foreslået en universel traktat om beskyttelse af Moder Jords rettigheder. I traktaten skal verdens lande anerkende naturens ret til at eksistere.
Initiativet er ikke en vittighed, og Bolivia præsident er ikke skrupskør, som New York avisen Daily News kalder ham.
At give naturen rettigheder er ikke specielt mærkeligt. Firmaer, bygninger og andre erhvervsenheder har særlige rettigheder. Et skib er en selvstændig juridisk enhed. Hvorfor så ikke naturen, fremhæver Bolivia? Hvem giver mennesker ret til at ødelægge en flod eller et bjerg?
Diplomater fra hele verden var sat til at diskutere en holistisk tilgang til forholdet mellem mennesker og natur, og om emnet skal på FNs generalforsamlings dagsorden. Ikke mange er imod beskyttelse af naturen, men ligefrem at give Moder Jord særlige rettigheder anses for grænseoverskridende.
Bolivia mener det alvorligt
Med udgangspunkt i Bolivia nye grundlov og Andesfolkenes spirituelle forståelse af universet vedtog politikerne og landets sociale grupper i januar at omdefinere menneskets forhold til naturen. Det er første gang et land vil vedtage en lov, som garanterer Moder Jords rettigheder på lige fod med menneskehedens.
Bolivia vil fastslå 11 særlige rettigheder for naturen, blandt dem er at omgås naturlige ressourcer som ”velsignelser”. Landets lagre af sølv finansierede de spanske kongehuses velstand og kostede det sydamerikanske land syv millioner døde i miner gennem flere hundrede års plyndring af mineraler.
Moder Jord skal have ret til at leve og eksistere fri for forurening, hendes vitale cyklusser skal respekteres og være uden menneske indblanding. Loven forbyder også gen-manipulation af planter og dyr. På et højere plan fritages jorden fra menneskelig infrastruktur og udvikling, der påvirker øko-systemer og lokal bosættelse.
Ren luft og rent vand skal være en ret, jorden skal være fri for giftigheder og radioaktiv forurening, fred og harmoni mellem alle ønskes og så skal menneskeheden afskaffe kemiske, bakteriologiske og kernevåben.
[pagebreak]Alle tings moder
Bolivianerne er dybt alvorlige med denne lov. Vicepræsident Alvaro Garcia Linera har udtalt, at initiativet er verdenshistorie, for ”jorden er moder til alt.” I det andinske spirituelle verdensbillede er Moder Jord (Pachamama) i centrum for alt og levende. Mennesker er blot som alle andre skabninger.
Pachamama er en del af den populære kultur. Drikker en bolivianer et glas øl eller andet, lader man altid et skvæt falde til jorden til hendes nydelse og ære. Bolivia vil oprette et ministerium for Moder Jord og en ombudsmand for hende.
Let bliver det ikke at finde ud af, hvordan magten skal fordeles. Bolivia har enorme investeringer, og flere på vej i udvinding af naturressourcer. Landet har Sydamerikas næststørste gasforekomster og meget store forekomster af mange mineraler som tin, guld og sølv.
For at kontrollere udviklingen overtager Bolivia 1. maj zink-, sølv- og tinsektorerne i mineindustrien og afskaffer, med præsidentens ord, dermed endegyldigt privatiseringsmodellen.
Ikke kun Bolivia
Den 22. april hvert år er ”International Moder Jord Dag” vedtaget af 192 lande ved FN i 2009 – altså i enighed. Bolivia præsident, Evo Morales udtalte ved den lejlighed, at ”kapitalismen er Moder Jords værste fjende.” Året før udtalte han, at kapitalismen bør udryddes, og industrilandene tvinges til at betale deres miljøgæld.
De oprindelig befolkningsgrupper har i dag magten i Bolivia via Evo Morales. Han er fører af en bevægelse for oprindelige rettigheder, der rækker ud over Bolivias grænser. Ecuador har for eksempel ændret sin grundlov i et indtil videre forgæves forsøg på at kontrollere olieselskabers udnyttelse af ressourcer uden hensyn til miljøet.
At miljøet er vitalt for Bolivia og andre lande i Andesbjergene er åbenlyst. Den britiske avis, the Guardian, citerer en boliviansk forsker med speciale i gletsjere for, at om 100 år er Bolivia en ørken som følge af temperaturforandringer. En tredjedel af Bolivia er fire kilometer over havet og naturen er meget følsom overfor afsmeltning af is på bjergtoppene.
Kampen for naturressourcer er ikke ny for bolivianerne. Årene 1999/2000 og fremover er i Bolivia kendt som vand-krigenes periode. Her kæmpede befolkningen i en lang serie protester imod privatiseringen af vand, som blev indført af et neoliberalt styre rådgivet af Verdensbanken.
I de år frasolgte landet sine ressourcer som mineraler, telefonsystemer, olie, gas luftfartsselskab og vand til udenlandske investorer.
Resultatet blev nødret, døde demonstranter i gaderne, et par præsidenter fordrevet og i 2005 kom en ny til på en bølge af folkelig opbakning: Han hed Evo Morales.
[pagebreak]Global trend
Gentagne forsøg på at karakterisere bolivianerne som galninge er slået fejl. Da Bolivia nægtede at underskrive miljødokumentet fra København, reducerede USA sin hjælp til Sydamerikas fattigste land. Danmark er ved helt at droppe Bolivia som samarbejdsland. Andre lande som naboerne Venezuela og Brasilien støtter i stedet.
Bolivia føler sig fri, fordi landet ikke mere har gæld til de tunge spillere i udvikling som Verdensbanken og Valutafonden. Økonomien er i god stand med overskud på balancerne, og valutaen er forlovet med den amerikanske dollar og stabil.
Pengene i kassen skyldes en opstramning overfor gas- og mineselskaber, der er blevet tvunget til at efterlade flere penge i befolkningens lommer.
Netop landets enorme naturressourcer giver Bolivias adgang til en fremtid som et mere velhavende land. De nuværende tiltag handler om at gøre det bæredygtigt for landet og acceptabelt for Moder Jord.