Når vælgerne i Nordirland i aften har besøgt stemmeurnerne, kan den 80-årige ærkeprotestantiske præst Ian Paisley, der i årtier proklamerede, at han »aldrig nogensinde ville overgive sig«, ende med at give høfligt håndslag på en regeringsdannelse med ærkefjenden Gerry Adams fra Sinn Fein.

De to mænd er indbegrebet af de sidste årtiers hadefulde kamp mellem Nordirlands unionister, der vil være en del af Storbritannien, og republikanere, der vil have Nordirland forenet med resten af Irland. De har brugt meget af deres liv på at bekæmpe hinanden, og selvom freden er brudt ud, er fronterne stadig trukket op.

»Valget vil sikre, at Nordirland stadig er en del af Storbritannien for vores børns børns børn,« lød det ifølge nyhedsbureauet dpa, da Paisley forleden holdt kamptale for sine vælgere.

Samtidig fortsætter Gerry Adams med at understrege, at Sinn Feins mål er genforening med Irland.

Trods de fundamentale uenigheder er der udsigt til et politisk tvangsægteskab. Meningsmålingerne peger klart på sejr til Paisleys parti, DUP, og en andenplads til Sinn Fein. De to partier står til henholdsvis 34 og 24 procent af stemmerne.

Sidste chance

Dagens valg er sidste chance for at genoplive det lokale parlament, der har været opløst siden en skandale i 2002, hvor en af Sinn Feins embedsmænd blev afsløret som spion. Hvis ikke det lykkes inden 26. marts, vil Storbritannien trække stikket ud og overtage magten fra lokalregeringen.

»Det mest afgørende er, hvordan lederne af de to store partier reagerer på valgresultatet. Det er absolut sidste chance for det regionale selvstyre i Nordirland. Selv Irlands premierminister Bertie Ahern har sagt, at der ikke er nogen plan B, og hvis det ikke lykkes at danne en regering, vil selvstyret blive droppet,« siger Michael Böss, der er leder af center for irske studier på Århus Universitet og i øjeblikket følger valget på første parket i Nordirland.

Britisk og irsk pres

Storbritanniens premierminister, Tony Blair, har lagt meget af sit politiske eftermæle i hænderne på de nordirske kamphaner, og han har de seneste måneder lagt stort pres på dem for at sikre en sejr for sameksistensen i Nordirland. Blair, der går af i år, har samarbejdet med Irlands premierminister, Bertie Ahern, for at lægge pres på parterne, og de har begge lokket med store investeringer i Nordirland, hvis det lykkes at danne en samlingsregering.

For Irland handler det i høj grad om at holde fredsprocessen på sporet, ikke at genforenes med nord.

»Det er stadig to store befolkningsgrupper, som er dybt, dybt mistænkelige over for hinanden. Freden er kun sikret af en politisk balance, og Irland har i årtier været hunderæd for en genforening, fordi det kan føre til en reel borgerkrig på øen,« siger Michael Böss.

Ingen vil regere

Problemet er, at ingen af de to partier er vilde med at samarbejde bare for at få del i magten. Sinn Feins Gery Adams har støtte fra sine fæller, men han kan også leve med, at det slår fejl.

»Sinn Fein vil nok ikke have meget imod, at det hele braser sammen, og magten overføres til London, for den britiske regering har givetvis forståelse for det hensigtsmæssige i en irsk genforening på meget lang sigt i modsætning til DUP, der kæmper imod,« siger Michael Böss.

Samtidig bliver det ikke let for Ian Paisley at finde en løsning, der tilfredsstiller hans bagland. To af DUP’s lokale toppolitikere har allerede forladt partiet, efter at have anklaget Paisley for at bryde sit løfte om »aldrig at dele magten med terrorister«.