"Hallo? Nej, jeg har ikke tid til at tale lige nu - jeg er lige at fange geder."

Kommunikation i telefon er en prioritet ude i verden. I de fattige lande er der nu fire milliarder mobilabonnementer - mens 2,6 milliarder mennesker kloden over mangler adgang til toiletter.

Ved udgangen af 2010 havde 70 procent af befolkningen i de fattige lande mobiltelefoner. Bare fem år tidligere gjaldt det samme tal for borgerne i de rige lande.

Eksplosion i teknologi

I 2002 var der kun to lande i hele verden, hvor borgerne havde over 100 procent gennemslag af mobiletelefoni. Det betyder, at mange har mere end et abonnement. I dag er antallet 97 lande. Hele 17 lande har mere end 150 %.

Internet går det også forrygende godt for. Hvor gennemslagskraften i de fattige lande i dag er knap en tredjedel, gjaldt det samme i rige lande for ni år siden.

For alle verdens fattige lande er der nu adgang til nettet for 21 procent af befolkningen. Nu om stunder findes der kun 6 lande, hvor adgangen er under en procent.

De statistiske data stammer fra ITU, FNs internationale teleorganisation.

Globalt fænomen

I alle dele af verden har der været massiv vækst i accepten og brugen af digital teknologi. I Sydamerika er regionen nu næsten oppe i 100 procent. Afrika er halvvejs imod den tærskel. Asien ligger midt imellem de to regioner.

Brugen og udbredelsen af internet i Afrika er steget 20-fold de seneste 10 år, men det er stadig kun lige over 10 procent af befolkningen, der har adgang. I Asien er mængden steget til det dobbelt af Afrikas.

De allerfattigste

FN arbejder med en gruppe på 49 lande med 833 millioner borgere, der er de såkaldt allerfattigste (LDCs). Trods disse landes enorme økonomiske udfordringer, er der de sidste 10 år sket en rivende teknologisk udvikling.

Et eksempel er udviklingen for mennesker, der bor i by-slum – og ikke nødvendigvis i LDC-lande. Menneskemængden er vokset til hele 828 millioner mennesker og i de bysamfund er der sket en eksplosion af brug fra 5 til 34 procent på fem år.