Et globalt arbejdsmarked hovedsagelig opfyldt af fattige og uuddannede arbejdere i udviklingslande er opstået i virtuelle verdener, hvor opgaverne er på skærmen, og hvor arbejdet ofte ligner noget ved et samlebånd.

En ny form for virtuel arbejdsformidling via netværk dukker op. Et amerikansk firma, CrowdFlower, blev startet på internet i 2007 og er nu vokset til at have ansatte i alle tidszoner, i 70 lande og omfattende mange sprog. De kan mobiliseret en halv million mennesker til mikroopgaver.

Lønnen er lav, måske 10 kroner i timen, baseret på færdigheder.

CrowdFlower omsætter vanskelige opgaver til mange simple arbejdsprocesser, som uuddannede ude i verden kan udføre. Arbejdskraften finder de gennem virtuelle netværk af for eksempel spillere-til-leje på internet eller via den berømte mekaniske tyrk.

Køb en avatar

I Kina, Sydkorea og Vietnam har over 100.000 mennesker fundet arbejde som en slags virtuelle væbnere, som assisterer gamere i online spil. Købere er spillere i rige lande, der hellere end selv at nedkæmpe uhyrer og fjender i spillene køber sig til kraftigere våben, guld og status gennem andres slid ved skærmen.

I de seneste år er det opstået et såkaldt tredje-parts spilmarked, hvor høsten af points i form af måske virtuelt guld omsættes på markeder på internet. I nogle tilfælde skaber sælger en karakter (avatar), og når den er stærk og veludstyret, kan den sælges for gode og rigtige penge. Prisen for sådan en kan være over 10.000 dollars.

En professionel væbner kan også påtage sig mod honorar at spille ens avatar, mens man sover eller foretager sig andre ting som at passe sit job.
Markedet for denne slags virtuelle produkter, der kan omsættes til analoge penge (som dollars) er vokset dramatisk og blev i 2009 anslået til omkring 16 milliarder kroner. Væksten fortsætter, skriver infoDev, en del af Verdensbanken, i en ny analyse.
[pagebreak]
Den mekaniske tyrk

En ny industri i fattige lande bestående af tusinder af uuddannede mennesker, der udfører simple og rutineprægede opgaver ved skærmen. Såkaldt mikroopgaver kan være at sammenligne håndskrevne tekster med kopier på en internetside, kvalitetskontrol af scannede sider, afskrift eller oversættelse af tekster eller at organisere tusinder af produkter i web butikker i kategorier (som i eBay.com).

Etableringen af et marked for mikroopgaver indledtes, da verdens største online detailhandel, amerikanske amazon.com, åbnede den mekaniske tyrk for flere år siden. Her kan man i dag finde over 1.000 opgaver, som man kan byde på at løse. Denne slags opgaver kaldes crowdsourcing. Enhver kan udbyde opgaver – eller byde på at løse dem.

I dag er der hundredevis af markeder for denne slags opgaver, mange af dem på sproget Mandarin og hjemmehørende i Kina. De fleste er fra firmaer, der har brug for nogen til at udføre rutineopgaver mod mikrobetalinger.

Andre markeder er for udbud af professionelle opgaver som for eksempel at skrive computerkode eller for folk, der udbyder andre tjenester (cloudworkers).

Virtuel snyd kan købes

I en moderne verden, hvor alle ønsker kommunikation med andre på internet, bliver der kastet store midler i at skabe debat og kommentarer på mediers hjemmesider. At finde ud af, om kommentarerne er stuerene og passer i mediets verdensbillede, overlades til redaktører, der sidder i andre lande.

Spilproducenterne modarbejder tredjeparts spilmarkedet og mener ikke, at de virtuelle produkter bør omsættes og handles for rigtige penge. Mange spillere anser det i øvrigt for snyd at købe sig til status eller have en væbner varetage ens avatar.

I den mindre pæne kategori af nye virtuelle tjenester er at hyre folk til at juble over et produkt på sit firmas Facebook side for at forlede andre forbrugere til at tro, at klik på ”Synes godt om” knapper er reelle – eller klikke på konkurrenters annoncer i Google for at spilde deres reklamebudget.

Betalingen for et ”Synes godt om” klik giver måske 50 øre, men mange af den slags mikroopgaver kan være udbudt.

Dette marked (Cherry Blossoming) drejer sig om at købe sig til popularitet. Man kan købe en masse mennesker, der pludselig kan lide ens produkt eller ens musik i de sociale medier. Det skaber synlighed og forleder andre til at interessere sig for produktet. Det er opkaldt efter en japanske tradition for at betale publikum ved events.
[pagebreak]
Gode økonomiske muligheder

Verdensbanken mener, at de virtuelle økonomier tilbyder fattige mennesker og fattige lande en stribe nye muligheder, også selv om mange lande har særdeles dårligt adgang til internet og den vide omverden. Infrastrukturen forandrer sig hele tiden. For eksempel har Østafrika nye muligheder efter Kenya blev forbundet til verden med kraftige lyslederkabler.

En betydelig andel af befolkningen i fattige lande er ikke på internet, men flertallet bruger mobiltelefoner. Telefonnetværk kan fungere og bruges som fattigmands internet, fordi folk kan åbne kommunikation. Og de behøver ikke kostbare smartphones som Apple's iPhone for at være på.

Udviklingen af virtuelle tjenester via mobiltelefoner går hurtigt, så brugerne kan ændre sig fra at være kunder til iværksættere af forretninger. ”Prisen for at komme i gang er meget lav,” udtaler Valerie D'Costa, Program Manager i infoDev. At komme i gang kan også betyde at finde mikroopgaver via sin forbindelse.

Billig arbejdskraft

Arbejdet i de virtuelle industrier er typisk organiseret, således at forbrugere i rige lande kan købe ydelser i fattige. Mikroopgaver er ligeledes organiseret og defineret i rige lande, hvorefter opgaverne løses rutinemæssigt i udviklingslande. Undtagelsen er områder i Indien, hvor en gigantisk outsourcing industri af services for erhvervslivet blev skabt ovenpå investeringer i digital infrastruktur.

Digitale teknologier som internet har fjernet en række funktioner på arbejdsmarkedet og erstattet dem med virtuelle. Musikindustriens distribution af varer er et eksempel. Til gengæld medførte digitaliseringen af musik og distributionen af den (som via TDC Play) kun jobs til veluddannede i de rige lande.

Tredjepartsspillere og mikroopgaver tilbyder for første gang uuddannede virtuelt arbejde i den såkaldte virtuelle økonomi. Musikindustrien ændrede sig til at producere digitale produkter, snarere end fysiske produkter, hvilket er noget andet.

Verdensbanken fastslår, at udviklingen af virtuelle jobs i de fattige lande i høj grad afhænger af, hvor hurtigt infrastruktur opbygges (hurtige forbindelser), og hvordan fabrikanter af mobiltelefoner ser på deres teknologier. Det er værd at omtale, at udviklingen i Afrika for overførsel af penge via mobiltelefoner er forud for dem i de rige lande.

InfoDev forventer i henhold til sin rapport, at de virtuelle arbejdsmarkeder for alle slags opgaver vil vokse i takt med introduktionen af bedre teknologi og digital infrastruktur.