Minister til kommunerne: 'ryd op i reglerne!'

Socialministeren langer ud efter kommunerne i sagen om pædagogers meningsløse papirarbejde. ’Afbureaukratisering tager tid’, lyder det fra KL.
Benedikte Kiær (K) beskylder kommunerne for ikke at leve op til deres del af aftalen om afbureaukratisering.
Benedikte Kiær (K) beskylder kommunerne for ikke at leve op til deres del af aftalen om afbureaukratisering.
Foto: Polfoto

Institutioner der skal lave grundige planer for børn, de ikke har på stuerne og udførlige beskrivelser af hver eneste idrætsaktivitet er hul i hovedet, mener socialminister Benedikte Kiær (K).

”Det giver jo ingen mening,” siger hun til Avisen.dk.

I en undersøgelse, lavet af BUPL blandt pædagoger, svarer 62 procent, at de i mindre grad eller slet ikke oplever, at deres dokumentationsarbejde bliver brugt til noget.


Frem med tættekammen

Det får nu socialministeren til at lange ud efter kommunerne. Regeringen har nemlig allerede luget ud i deres del af dagtilbudsområdet ved at fjerne regler omkring sprogscreening, evalueringer af læreplaner og miljøvurderinger, forklarer hun.

Derfor er det nu op til kommunerne, at rydde op i bureaukratiet, mener Benedikte Kiær.

”Jeg vil på det kraftigste opfordre kommunerne til, at de med en tættekam gennemgår deres dokumentationskrav og finder frem til, hvor der kan afbureaukratiseres,” siger hun.

Hun fremhæver gensidighedsaftalen mellem regeringen og kommunerne, som går ud på, at begge parter skal arbejde for at fjerne unødige regler.

Hun undrer sig derfor over tallene fra BUPL's undersøgelse og eksemplerne fra institutionerne.

”Jeg kan ikke forstå, at kommunerne ikke har grebet fat om deres del af gensidighedsaftalen,” siger hun.


KL: Det tager tid

Formand for KL’s børne- og kulturudvalg, Jane Findahl (SF) erkender, at kommunerne har et medansvar i forhold til at fjerne de unødige regler om dokumentation fra pædagogerne.

Hun minder dog om, at det er lettere sagt end gjort.

”Det, at fjerne bureaukrati, er et løbende arbejde. Det er ikke noget, man bare gør fra den ene dag til den anden. Man bliver ofte først opmærksom på de unødige regler, når man evaluerer, men vi skal hele tiden være obs på, om reglerne er hensigtsmæssige,” siger hun.

Til de pædagoger, der opfatter deres papirarbejde, som spild af tid, er hendes svar:

”Det dokumentationsarbejde, der bliver lavet, er bestemt ikke ligegyldigt. Det er et værktøj, som vi politikere går meget op i og finder meget vigtigt,” siger hun.

Selvom BUPL's undersøgelse tyder på, at det budskab ikke er nået ud til pædagogerne, afviser hun at vurdere, hvorvidt kommunikationen mellem forvaltningerne og institutionerne bør ændres.

"Vi skal bruge tid på børnene"

De specifikke krav til institutionernes dokumentation vedtages i de enkelte kommuner. Jane Findahl kan derfor ikke forklare, hvordan de nævnte eksempler med planer for tosprogede børn og grundigt beskrevne idrætsaktiviteter kan finde sted.

I stedet fremhæver hun, at KL gerne vil indover udviklingen af fremtidens læreplaner, så de bliver til i et tættere samarbejde mellem KL, regeringen og pædagogerne.

”På den måde kan vi sammen fremme den pædagogiske indsats, og skære unødigt bureaukrati fra,” siger hun.

Uanset hvad kan pædagogerne, ifølge Jane Findahl, regne med, at der forsat bliver arbejdet for at rydde op i de unødige regler.

”Vi skal blive ved med at afbureaukratisere. Det er enormt vigtigt, så pædagogerne kan bruge mest mulig tid på børnene,” siger hun.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.