Seks ud af ti pædagoger er i større eller mindre grad overbevist om, at deres arbejde med at dokumentere hverdagen med børnene slet ikke bliver brugt til noget.

Det viser en undersøgelse, som pædagogernes forbund, BUPL, har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser også, at 64 procent af pædagogerne mener, at de i høj eller nogen grad bruger tid på opgaver, som ikke har et pædagogisk formål.

Pædagogerne skal eksempelvis lave udførlige beskrivelser for hver idrætsaktivitet. Og de skal udarbejde skriftlige redegørelser for håndteringen af tosprogede i en institutioner, selvom der ikke er ét eneste tosproget barn.

Og det er spild af tid, lyder det fra BUPL.

”Der bliver brugt for meget tid på dokumentationsopgaver, som virker formålsløse,” siger formand Henning Pedersen.

Dokumentation for dokumentationens skyld

Læreplaner, evalueringer og kontrolrapporter er blandt opgaverne, pædagogerne skal bruge tid på. '

De fleste specifikke krav kommer fra kommunerne, men meget tyder altså på, at papirerne samler tøv i kommuneskufferne.

Vicki Børgesen, mangeårig leder af Børneplaneten Benediktegården i Københavns sydvestkvarter, synes at det er blevet markant værre i de seneste fem år.

”Alt skal dokumenteres Det er kontrol, kontrol, kontrol. Der mangler en tillid til, at vi gør det godt nok.”

På hendes kontor står ringbind side om side fra gulv til loft. Skrivebordet er strøget til med løse papirer og blå post-it sedler. Opslagstavlerne på væggen er ikke til at se for bar sedler, pjecer og skemaer.

Dårlig samvittighed

Vicki Børgesen vurderer, at hun og personalet bruger en tredjedel af arbejdstiden på dokumentationsarbejde. Det er for meget, mener hun.

”Al den tid går jo fra børnene, og ud af en børnegrupper er der mange, der har brug for en voksen. Når vi tager så meget tid ud til andre opgaver, er det sværere at tilgodese børnenes behov,” siger hun.

I forældrenes landsforening, FOLA, har det formålsløse dokumentationsarbejde været diskuteret længe.

”I en tid med ressourceknaphed er det meningsløst, at bruge kræfter på noget, der ikke bliver fulgt op på i forvaltningen, men bare krydset af så snart retningslinjerne er opfyldt,” siger formand Lars Klingenberg.

Henning Pedersen er enig. Ifølge ham rammer det både pædagoger og børn.

”Det bliver surt for pædagogen at lave dokumentationsarbejdet, når det opleves som formålsløst, og det tager tid fra børnene,” siger han.

Socialminister: "Det lyder omsonst"

Socialminister Benedikte Kiær (K) ærgrer sig over, at så mange pædagoger finder dokumentationsarbejdet meningsløst.

Hun er overrasket over, at institutioner uden tosprogede kan blive sat til at lave handlingsplaner for børn, de ikke har på stuerne.

”De ting man registrerer, skal give mening og bruges til at hæve kvaliteten i dagtilbuddene. Jeg forstår godt, hvis det er demotiverende i forhold til pædagogernes arbejdsindsats,” siger hun til Avisen.dk.

Hun peger dog på, at regeringen allerede har luget ud i reglerne om sprogscreening, evalueringer af læreplaner og miljøvurderinger.
Oprydningen ligger nu derfor hos kommunerne.

”Jeg vil på det kraftigste opfordre kommunerne til, at de med en tættekam gennemgår deres dokumentationskrav og finder frem til, hvor der kan afbureaukratiseres,” siger hun.

Oppositionen: Hjælp os med afbureaukratisering

Hos oppositionen erklærer Mette Frederiksen (S) sig 'mere end villig' til at afskaffe noget af den overflødige dokumentation. Hun erkender dog, at oppositionen ikke kan gøre det alene.

”Vi vil gerne kigge nærmere på en gennemgribende afbureaukratisering. Men vi politikere er ikke ude i den hverdag, så jeg vil opfordre BUPL og andre til her i valgkampen at fortælle os, hvad det især er for regler, der bør afskaffes," siger hun.