Han skal smadre sin motorcykel ind i en bil – og først få sekunder før sammenstødet, må han springe hen over bilen for at redde sig selv.
Sådan lyder en af de mere aparte arbejdsbeskrivelser fra transportminister Carina Christensen (K), der vil finde ud af, hvorfor 33 danskere i 2007 kørte galt på motorcykel og dermed satte ny rekord for dræbte i trafikken.
Crashtesten, der afholdes i dag i Herning, skal blandt andet afsløre, hvilke dragter, der bedst beskytter føreren, skriver Erhvervsbladet.
Ifølge firmaet Dancrash, der står for øvelsen, bliver der tale om tre typer forsøg.
- Dels en køre-forbi-test med forskellige motorcykeltyper, hvor en gruppe af professionelle skal skønne hastigheden. Dels en kuretest, hvor vores stuntman vælter. Det blive filmet med high speed-kamera, og vi beregner efterfølgende en række parametre, såsom friktionen. Og endelig bliver der et forsøg, hvor stuntmanden simpelthen kører ind i siden på en bil med 50 km/t, siger Per Bo Hansen, direktør i Dancrash.
Stuntmanden er den danske ekspert Stig Günther - og hun skulle efter planen komme uskadt fra det hele ved at springe hen over bilen umiddelbart før sammenstødet.