Mange forældre og unge har et "forældet" billede af, hvad en klejnsmed eller industritekniker laver, mener undervisningsminister Merete Riisager (LA). Hun ønsker et opgør med fortidens forestillinger om at være faglært.
- Virkeligheden for en faglært er jo ikke røg, møg og ondt i ryggen. Men den forestilling har mange, siger Merete Riisager i et interview med Avisen.dk.
Inden 1. marts skal mere end 60.000 elever beslutte sig for, hvilken ungdomsuddannelse de vil søge ind på efter 9. og 10. klasse.
Sidste år søgte ikke en gang hver femte elev ind på en erhvervsuddannelse. I stedet valfartede tre ud af fire unge til gymnasierne.
Undervisningsminister Merete Riisager bliver en af de første, der i begyndelsen af marts får dette års statistik for unges valg af uddannelse.
- Jeg tør simpelt hen ikke sige, om det bliver i år, at kurven knækker, og det lykkes at få flere unge til at søge ind på en erhvervsuddannelse. Men jeg bliver ved til det lykkes, siger Merete Riisager tll Avisen.dk.
Ligesom forgængere på posten som undervisningensminister - blandt andre Christine Antorini (S) og Ellen Trane Nørby (V) - har hun blikket stift rettet på netop de unges valg af uddannelser. Det skyldes, at dansk erhvervsliv skriger på faglært arbejdskraft. Og alle prognoser siger, at vi om ti år mangler titusindvis af faglærte som eksempelvis industriteknikere, smede og sosu’er.
Vil vende strømmen
- Det er da et problem, at vi som land har sovet i timen og talt meget om erhvervsuddannelser, men uden egentlig at få løst helt grundlæggende strukturelle problemer. Og lige så længe jeg er undervisningsminister, kommer jeg til at arbejde på at vende strømmen, siger Merete Riisager.
Set med ministerens briller er det frustrerende, at cirka hver fjerde unge, der tager en studentereksamen, ikke omsætter studenterhuen til det, der var meningen. Enten bruger de den ikke til at læse videre, men havner som ufaglærte - eller også begynder de forfra på en erhvervsuddannelse.
Håndværksfag i udskolingen
Hun peger på flere tiltag fra regeringen, der skal gøre erhvervsuddannelserne til et større hit end i dag.
Især lægger hun vægt på, at de partier, der er en del af et forlig om folkeskolen, i løbet af nogle få måneder opnår enighed om en reform af udskolingen fra folkeskolen. Altså hvordan de sidste år af folkeskolen skal være.
- Det er meget vigtigt, at vi får en styrkelse af de praksisrettede fag i udskolingen. Altså en anerkendelse af håndværksfagene på linje med de boglige fag, siger Merete Riisager.
Forældre og børn har ofte et billede, der er 30 år gammelt, af, hvad en klejnsmed laver.
Partierne skal i gang med at justere fagene og fagligheden i udskolingen, betoner hun.
- Det lyder af lidt, men det er faktisk en helt afgørende forandring, at man genetablerer håndværksfagenes status i folkeskolen som nogle, der har ligeværdighed i forhold til de boglige, siger Merete Riisager.
Betyder det flere timer til håndværksfag i folkeskolen?
- Venstre har foreslået udskolingslinjer, hvor de elever, der har særlig interesse i at arbejde med for eksempel metal, glas, træ eller andet kan fordybe sig i nogle håndværksfag. Der kan også være lærere med særlige kompetencer, og måske kan man hente lærere fra erhvervsskolerne.
- Der er også forslag om at lave egentlige prøver, så man giver en ekstra anerkendelse og formaliserer håndværksfagene på en måde, som de ikke har været i mange år, siger hun.
Hun pointerer, at der er forskellige måder at gøre det på, men på bundlinjen skal de håndværksmæssige fag fylde mere i 7., 8. og 9. klasse.
Ny analyse af erhvervsuddannelser
Merete Riisager noterer også, at regeringen netop har fremlagt en strategi for digital vækst og en teknologipagt. En central del er etableringen af et nyt center, der skal samle og udbrede viden om digitalisering af erhvervsuddannelserne, fremhæver hun.
Derudover sætter regeringen nu som en del af finanslovsaftalen for 2018 gang i en større analyse af erhvervsuddannelserne for at se, om der skal mere vejledning og nye initiativer til, anfører hun.
Ambitionen for reformen af erhvervsuddannelserne var, at 25 procent af de unge skulle søge direkte fra folkeskole eller privatskole ind på en erhvervsskole i 2020. Når vi det mål allerede om tre år?
- Det er stadigvæk ambitionen. Og vi bliver ved med at kigge på forskellige incitamenter, indtil vi får vendt strømmen.
- Adgangskravet til gymnasiet træder i kraft i 2019, og det forventer vi også vil få en betydning, siger hun.
Hun henviser til gymnasiereformen. Den betyder, at elever fra 2019 skal have en gennemsnits-karakter på 5 for at være sikret en plads på gymnasiet. Det krav vil nogle elever ikke kunne leve op til og vil derfor søge over på en erhvervsuddannelse.
Besparelser - taler vi ikke om
Merete Riisager er som medlem af regeringen med til at svinge sparekniven over erhvervsskolerne. Noget som bliver kraftigt kritiseret af blandt andre Socialdemokratiet.
Mange erhvervsskoler er presset økonomisk, og ifølge finansloven skal de spare 100 millioner kroner i år. Hvordan hænger det sammen, at der skal spares samtidig med, at du vil prioritere erhvervsuddannelser?
- Den to procents reduktion (grønthøster-besparelser på offentlige arbejdspladser - også kendt som omprioriterings-bidraget, red.) omhandler hele den offentlige sektor.
- Jeg ved godt, at det ikke er nemt at håndtere ude på den enkelte erhvervsskole, men jeg tror også, at de oplever en kolonorm interesse for at sikre, at erhvervsuddannelserne bliver af en enorm kvalitet, og at vi hele tiden arbejder på at forbedre dem, siger Merete Riisager.
Virksomheder skal op på beatet
For at gøre flere elever i grundskolen interesserede i erhvervsuddannelserne ser Merete Riisager gerne, at danske virksomheder kommer mere op på beatet og laver spændende undervisningsmaterialer.
- Virksomhederne skal simpelt hen anskueliggøre, hvordan man for eksempel arbejder med plast eller metal. Og så skal undervisningsmaterialet kunne bruges i kemi, fysik og andre fag, så eleverne bliver klar over, hvad der egentlig sker i dansk erhvervsliv for øjeblikket, siger hun.
Ministeren tror nemlig, at mange forældre og unge har et ”forældet”' billede af, hvad for eksempel en industritekniker eller smed laver.
- I dag arbejder faglærte jo med højteknologi, med at kode maskiner, samarbejde tværfagligt med kolleger med vidt forskellige uddannelser og måske også forskellige nationaliteter. De skal finde løsninger på konkrete problemer og lave produkter, der kan sælges ude i verden, siger hun.
Højteknologi og innovation
Merete Riisager betoner, at de muligheder for at være med til at fremstille nye bæredygtige produkter og sælge dem på et globalt marked også skal fortælles i grundskolen, fordi mange unge har et internationalt udsyn.
- Derfor skal virksomhederne være bedre til at producere materiale til skolerne, så vi får en database af spændende undervisningsmateriale, som lærerne kan anvende. Og det kan inspirere unge til at gå nye veje i deres uddannelsesvalg, siger hun.
Derudover fremhæver hun, at der også skal arbejdes fra alle sider på en ny grundfortælling om erhvervsuddannelser som en trædesten til masser af muligheder - fremfor en stopklods.
- Der har været en fortælling om, at gymnasiet er en åben dør til andre uddannelser, mens det er svært at komme videre med en erhvervsuddannelse.
- Den fortælling er ved at ændre sig med EUX (kombination af gymnasial- og erhvervsuddannelse, hvor man får både en studentereksamen og et svendebrev, red.). Flere forældre, lærere og vejledere er nu klar over, at EUX er en åben dør til mange karriereveje, siger hun.
Appel til mødre
Når unge søger ungdomsuddannelse, er det ofte mor, der bestemmer og er den mest afgørende uddannelsesvejleder overhovedet.
Det er også mor eller far, der skal finde sit NemId frem, når ansøgningen til ungdomsuddannelse skal sendes digitalt.
Ministeren advarer om, at man som forældre automatisk sender barnet videre på gymnasiet.
Hvad vil du sige til de mange mødre, der lige nu skal vejlede deres børn om valg af ungdomsuddannelse?
- Kig også på erhvervsuddannelserne! Det er starten på rigtig mange spændende uddannelses- og karriereforløb. Vil du dit barn det godt, så prøv at se, om der et match mellem kompetencer, interesser og en erhvervsuddannelse.
- Det kan være en EUX eller en klassisk erhvervsuddannelse. Men der er masser af muligheder og job i den anden ende, lyder undervisningsministerens salgstale til forældrene.