Finanslov rammer hårdt: Fyringsrunder på mange erhvervsskoler

Fyringsrunder er blevet hverdagskost på erhvervsskoler landet over. Alene i Hillerød og København er der varslet 40 opsigelser på tekniske skoler. Minister mener, at det handler om at få flere unge til at søge.
Inge Prip (th) er direktør på Erhvervsskolen ESNord i Hillerød. Til venstre undervisningsminister Merete Riisager (LA).
Inge Prip (th) er direktør på Erhvervsskolen ESNord i Hillerød. Til venstre undervisningsminister Merete Riisager (LA). Foto: Sofie Mathiassen, Steffen Ortmann, Scanpix. Erhvervsskolen Nordsjælland, pressefoto.

På Nordsjællands Erhvervsskole i Hillerød er der varslet 11 opsigelser.

På den storkøbenhavnske erhvervsskole Next er der varslet tæt på 30 opsigelser.

På Center for erhvervsuddannelser i Nykøbing Falster har man siden 2015 sagt farvel til mere end 100 fastansatte og dermed godt 25 procent af medarbejderne. Og i det nye år satser man på at sælge bygninger for at få budgettet til at hænge sammen.

I Nordjylland har direktør på Techcollege Michael Johansson også måttet reducere medarbejderstaben med mere end 40 medarbejdere sidste år. Ligesom andre direktører på danske erhvervsskoler advarer han om konsekvenserne af millionbesparelser på erhvervsskolerne.

Her kan du læse, hvorfor en direktør på en erhvervsskole nu advarer om, at der i 2032 ikke vil en eneste elev tilbage på de danske erhvervsskoler. 

- Vi er under økonomisk pres og halter hele tiden bagefter. Sidste år sagde vi farvel til mellem 40 og 50 medarbejdere, og nu mangler vi både hænder og hoveder til at løse opgaverne, siger Michael Johansson i Aalborg.

Fyringsrunderne på mange af landets erhvervsskoler kommer i kølvandet på en finanslov, hvor der bliver 100 millioner kroner mindre at drive skolerne for i 2018 sammenlignet med sidste år. Derudover falder elevtallet og dermed taxameter-pengene. Skolerne havde ellers presset på for at få en ekstraordinær kvalitetspulje for at slippe for sparekniven. 

Strammere år for år

På Erhvervsskolen ESNord i Hillerød har direktør Inge Prip varslet 11 afskedigelser for at komme i mål med de besparelser, som finansloven pålægger erhvervsskolen.

- Vi håbede til det sidste at kunne slippe for to procents besparelserne på finansloven. Men de blev ikke taget af bordet, og alene omprioriteringsbidraget svarer til 5 – 6 stillinger på min skole. Dertil kommer fald i aktiviteter og færre elever. Økonomien bliver strammere år for år, og det er ret utaknemmeligt hele tiden at skulle finde besparelser, optimeringer og effektiviseringer, når vi samtidig skal være en attraktiv erhvervsskole, der tilbyder uddannelser af høj kvalitet, siger hun.

Både vejledere, administrativt personale, lærere og en leder er blevet afskediget.

- Vi prøver at spare, hvor det gør mindst ondt på eleverne. Men denne gang har vi desværre også måttet spare på fastholdelsesvejledningen, og det rammer vejledningen af de elever, der ikke lige har fundet deres rette hylde og har brug for en ekstra vejledning, beklager hun.

Lukker smedeuddannelse 

Derudover bliver der færre midler til markedsføring, ligesom skolen nedlægger den eneste smede- og industriteknikeruddannelse i Frederiksværk.

- Det betyder, at der formentlig uddannes færre smede og industriteknikere, og det er ellers, hvad dansk erhvervsliv har brug for. I mine øjne er det en meget uforståelig og kortsigtet politik, der vedtages på Christiansborg på uddannelsesområdet, og jeg begriber ikke, hvad der foregår. Regeringen skal finde midler til skattelettelser, men lukker øjnene for det langsigtede problem, som man er i gang med at gøre større, nemlig manglen på arbejdskraft, siger Inge Prip.

Servicen bliver ramt

På hovedstadsområdets største erhvervsskole Next har direktør Ole Heinager også varslet tæt på 30 afskedigelser.

- Det rammer administration, pedeller, ejendomshåndværkere og it-medarbejdere. Det er klart, at besparelserne vil ramme servicen hårdt, siger han.

I de seneste tre år har der været afskedigelsesrunder på Next, der er en fusion af blandt andet Københavns Tekniske Skole samt CPH-WEST. Her har sparekniven især ramt den pædagogiske stab, men i år bliver der ikke skåret på lærerne, noterer Ole Heinager.

Sværere at uddanne til fremtiden  

På den nordjyske erhvervsskole Techcollege, der har mere end 3.500 fuldtidselever, pointerer direktør Michael Johansson, at erhvervsskolerne trænger til arbejdsro, så man kan tilpasse sig til en ny erhvervsskolereform og udvikle sig i takt med arbejdsmarkedets behov.   

- Det er farligt at blive ved med at skære, men i år bliver vi nødt til at forsømme udvikling og nye tiltag for at få budgettet til at hænge sammen. Men når vi ikke kan være first movers i forhold til nye teknologier, nye maskiner og opkvalificering af lærerne, bliver det sværere at uddanne til fremtiden, siger han og noterer, at Techcollege i 2021 skal effektivisere for cirka 46 millioner kroner om året.

Også på Syddansk Erhvervsskole er der lavvande i kassen på grund af omprioriteringsbidraget og faldende elevtal til nogle uddannelser, fortæller kommunikationschef Lars Havelund.

Savner arbejdsro

Den fynske erhvervsskole med over 5.000 årselever har forsøgt at tilpasse budgetterne, og der er sket afskedigelser blandt lærerne både som følge af besparelser, og fordi nogle uddannelser er flyttet til andre skoler.

- Men det er klart, at hvis to procents besparelserne fortsætter, vil det påvirke antallet af lærere. Vores ønske er at få sat en dato på, hvornår to procents besparelserne stopper. For vi trænger virkelig til arbejdsro i vores organisation. Vi kan ikke blive ved med finde to procents besparelser ved at effektivisere administrationen, tænke smartere og købe billigere ind. På et tidspunkt rammer det kvaliteten af undervisningen, siger Lars Havelund, der heller ikke vil udelukke, at det allerede er sket.  

Lars Havelund kalder budgetterne for stramme.

- Og hvis erhvervsuddannelserne bliver udsultet gennem for kraftige besparelser, er det klart, at så påvirker det erhvervsskolernes muligheder for at få flere unge til at vælge at blive faglærte. Blandt andet ved at lave spændende studiemiljøer og deltage aktivt i at rekruttere elever til uddannelserne, fastslår han.   

Minister: Problemet er ikke finanslov men søgning

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener ikke, at det er finansloven og to procents besparelserne, der udfordrer erhvervskolerne. I et skriftlig kommentar til Avisen.dk pointerer hun, at udfordringen først og fremmest er, at for få unge vælger en erhvervsuddannelse.

- Det er denne grundlæggende udfordring, som vi og skolerne skal have løst. Problemet er blandt andet, at mange elever ikke stifter nok bekendtskab med forskellige typer håndværk i grundskolen, og måske ved de heller ikke, at en faglært uddannelse åbner døre til at blive iværksætter eller til at læse videre. Derfor har jeg indledt drøftelser med folkeskoleforligskredsen om, hvordan vi kan styrke praksisfaglighed i folkeskolen, skriver ministeren.

Her kan du læse, hvorfor en direktør på en erhvervsskole nu advarer om, at der i 2032 ikke vil være en eneste elev tilbage på de danske erhvervsskoler. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.