- Det mest intetsigende svar som en minister kan slippe afsted med. 

Sådan lyder reaktionerne fra både SF's politiske ordfører Karsten Hønge og formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan efter, at de har læst et svar fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) om besparelser på erhvervsskolerne.

Det er Karsten Hønge, der har stillet Merete Riisager et såkaldt paragraf 20 spørgsmål på baggrund af en artikel i Avisen.dk, der beskrev massefyringer på erhvervsskoler de senere år.

- Hvordan mener ministeren, at de fortsatte besparelser på uddannelsesområdet hænger sammen med målsætningen om at flere skal tage en erhvervsuddannelse og behovet for kvalificeret arbejdskraft, spurgte Karsten Hønge og henviste til nye tal, der viste, at alene på erhvervsskoler og AMU-centre har 894 lærere fået en fyreseddel de seneste år.

Hønge: Rettidig omhu 

I sit svar til Karsten Hønge skriver Merete Riisager blandt andet: 'Erhvervsskolernes største udfordring lige nu er, at for få vælger en erhvervsuddannelse. Den faldende tilgang til erhvervsuddannelser har derfor betydet, at institutionerne har skullet tilpasse deres omkostninger til det ændrede aktivitetsniveau. Det er god og rettidig omhu'. 

Endelig understreger hun, at det er regeringens holdning, at den offentlige sektor - også på uddannelsesområdet - skal være så effektiv som mulig. 

- Det er en gang sniksnak. Indenfor de seneste tre år har erhvervsskolerne hver eneste dag, også juleaften, sagt farvel til to lærere. Det er klart, at skolerne går ned i antal lærere, når de beskæres så kraftigt, siger han.

Sultekur 

Karsten Hønge mener, at Merete Riisager udsætter erhvervsuddannelserne for en sultekur, der tvinger skolerne til at fyre personale og dermed får stadig sværere ved at konkurrere med gymnasierne.   

- Jeg vil kalde det, som regeringen gør mod erhvervsskolerne, for et simpelt tricktyveri. Man flagrer med den ene hånd for få opmærksomhed og giver 170 millioner kroner og kalder det en styrkelse. Med den anden hånd tager man så 270 millioner kroner. Det giver et underskud på 100 millioner kroner på et enkelt år og er både et tricktyveri og en sultekur, siger han.

Formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan kalder Merete Riisagers svar til Karsten Hønge for et ikke-svar.

- Det er helt rigtigt, at det er et kæmpe problem, også for skolernes økonomi, at de unge fravælger erhvervsuddannelserne. Men det, at vi mangler elever, gør det sådan set betydeligt dyrere per elev at uddanne de resterende elever. Derfor er politikerne nødt til at tilføre flere ressourcer i stedet for at spare mere år for år, påpeger Hanne Pontoppidan.

Forjagede lærere 

Senest torsdag 1. marts skal mere end 60.000 elever i 9. og 10. klasse vælge ungdomsuddannelse. Mens erhvervslivet skriger på faglært arbejdskraft og alle prognoser viser, at Danmark om få år kommer til at mangle titusindvis af sosuer, håndværkere og industriarbejdere frygter Hanne Pontoppidan, at de unge fortsat strømmer til gymnasierne.

Hvorfor skulle de vælge en skole med forjagede lærere og nedslidte maskiner, spørger hun og kalder flere millioner til erhvervsskolerne for en helt nødvendig investering.

- De manglende elever på erhvervsskolerne og den lave afregningspris for undervisning forstærker hinanden. Det er politikernes valg om det skal fortsætte, eller om de vil vende kurven. Penge gør det ikke alene, men uden går det altså ikke, pointerer hun.

Gymnasierne stråler

Karsten Hønge beklager, at erhvervsskolerne slås med et image som andetvalget for de unge.

- Sparekniven fra regeringen og afskedigelser af lærere skaber ridser i facaden. Når de unge kigger rundt stråler gymnasierne, mens erhvervsskolerne spinker og sparer. Derfor skal vi fra politisk side understøtte erhvervsuddannelserne fremfor at grave hullet endnu dybere, sådan som Merete Riisager gør, siger han. 

I et interview med Avisen.dk har undervisningsministeren udtalt, at hun tror, at de unge vil søge ind på erhvervsuddannelserne fra 2019, når den nye gymnasiereform med adgangskrav træder i kraft. Det får Karsten Hønge til at ryste på hovedet.

- Det er helt tosset, at regeringens nedskæringspolitik tvinger skolerne til at fyre lærere nu, og så forventer man, at de skal genansættes igen næste år. Fyringsrunder og omorganiseringer på skolerne skaber uro, der ikke bare forsvinder lige pludselig, siger han.

Derudover understreger han, at det også er en forkert og uambitiøs strategi fra undervisningsministeren at ville have de unge til at søge erhvervsskoler, når de ikke længere kan komme ind på gymnasiet. 

- Det skal jo ikke være sådan, at de unge vælger en erhvervsuddannelse, fordi de bliver afvist andre steder. En erhvervsuddannelse er jo et fantastisk tilbud til den enkelte, siger Karsten Hønge og efterlyser både flere penge og begejstret tale om erhvervsskolerne.