2.191 fyresedler på tre år.
Eller to om dagen året rundt i både 2014, 2015 og 2016. Uden undtagelse. Også juleaften og påskedag.
Det er den uhyggelige statistik fra Uddannelsesforbundet, der er den faglige organisation for lærere og vejledere ansat på erhvervsskoler, AMU-centre, produktionsskoler og andre uddannelsesinstitutioner for unge og voksne.
Lærerne på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne er hårdest ramt af fyringerne. I alt er der fyret 894 lærere på tekniske skoler og AMU-centre de seneste tre år. Det er næsten en fordobling sammenlignet med periode fra 2012 til 2014, hvor 322 lærere blev afskediget.
Produktionsskoler må også fyre
Men afskedigelser er også blevet hverdagskost på VUC-centre, ungdomsskoler, sprogcentre og produktionsskoler. Således mistede 416 lærere på produktionsskolerne deres job i perioden fra 2014 til 2016.
Det fremgår af en optælling, som Uddannelsesforbundet har foretaget.
LO's næstformand Ejner K. Holst kalder det helt forkert, at regeringen sparer på uddannelsen af faglærte og dermed bidrager til de store fyringsrunder på erhvervsskolerne.
- Fyringerne skyldes først og fremmest den katastrofalt dårlige økonomi i uddannelsessystemet. Alle siger, at de vil det bedste, men ingen vil sætte penge af, konstaterer han og beklager, at lærerfyringerne har ramt så bredt.
Løkke taler med to tunger
Det falder Ejner K. Holst for brystet, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i disse dage holder møde i regeringens såkaldte disruptionråd, hvor behovet for mere kvalificeret arbejdskraft er på dagsordenen.
- For en uge siden så vi Lars Løkke dele præmier ud til de bedste unge håndværkere på 'Skills'. I denne uge taler Disruptionrådet om manglen på kvalificeret arbejdskraft. Men det er hult, når regeringen benhårdt skærer ned i uddannelsessystemet. For vi kan jo ikke levere den fornødne kvalificerede arbejdskraft, hvis økonomien er så presset, at man er tvunget til at afskedige lærerne, siger han.
LO frygter, at færre lærere på erhvervsskolerne betyder dårligere kvalitet på erhvervsuddannelserne. Og det er både skidt for søgningen til erhvervsskolerne og for udbuddet af faglært kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, pointerer han.
Risikerer besparelserne at gå ud over niveauet af de faglige uddannelser?
- De har massive besparelser, og de færre elever på erhvervsskolerne kan næsten ikke undgå at ramme kvaliteten og niveauet på de faglige uddannelser. Vi bliver nødt til at have en flerårsaftale for økonomien på erhvervssuddannelserne, i stedet for at regeringen fortsætter med at tosse rundt og spare på uddannelser, siger han.
Det er jo ikke raketvidenskab at forstå, at der skal investeres i uddannelse. Der er jo ingen, der er født som kvalificeret arbejdskraft eller faglært.
Kun med en lang økonomisk tidshorisont kan erhvervsskoler og AMU-centre ifølge Ejner K. Holst leve op til mål og spytte god faglært arbejdskraft ud.
- Det er skingrende vanvittigt, at vi ikke holder den største velstandsgenerator i vores samfund ved lige. Det er jo ikke raketvidenskab at forstå, at der skal investeres i uddannelse. Der er jo ingen, der er født som kvalificeret arbejdskraft eller faglært. Det er noget man, uddanner sig til, og uddannelse er en investering som samfundet gør for at sikre at vi kan producere og passe på hinanden.
Ærgerligt for både lærere, elever og samfund
Formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan mener også, at regeringen har taget skyklapperne på, når de skærer på erhvervssuddannelserne samtidig med at man taler om manglen på faglært arbejdskraft.
- Det er ikke alene utroligt ærgerligt for de berørte lærere og deres elever, men også for samfundet som helhed. Der er behov for mere faglært arbejdskraft i Danmark. Og det behov kan kun blive dækket, hvis der er kompetente undervisere til at videregive fagkundskaber til de kommende generationer, siger hun.
Til forbundets fagblad Uddannelsesbladet pointerer hun, at fyringsrunderne er en konsekvens af, at færre unge søger ind på skolerne, og at regeringen fortsætter med besparelser på uddannelsesområdet.
Samtidig med den nedadgående aktivitet på skolerne, er taksterne til blandt andet undervisning også faldet. Dermed bliver skolerne ramt dobbelt på pengepungen. Desuden bliver der også fra politisk hold skåret i skolernes budgetter.
Kan ikke lige erstattes
- Det er problematisk, at når først lærerne er afskediget, så risikerer vi, at den ekspertise, som de har bygget op igennem mange år, forsvinder med dem. Det er gedigne, dygtige og attraktive lærere, vi mister i de her store fyringsrunder, pointerer Hanne Pontoppidan.
- Alle uddannelser er ramt af, at man på Christiansborg har gennemført den ene besparelse efter den anden de seneste år. Ingen uddannelsesinstitutioner går fri. Og det kan man aflæse direkte på skolernes vigtigste resurse – nemlig lærerne, forklarer Hanne Pontoppidan.
Fakta om Uddannelsesforbundets optælling
Stigning i antal afskedigelsessager fra perioden 2012-2014 til 2015-2017 fordelt på uddannelsesområder:
- Erhvervsuddannelser og AMU-kurser: Fra 322 til 894
- VUC’er: Fra 78 til 142
- Ungdomsskoler: Fra 113 til 181
- Produktionsskoler: Fra 309 til 416
- Kommunale sprogcentre: Fra 65 til 154
- FOAS Sprogcentre: Fra 105 til 224
- FOAS, AOF, DF, DOAS, daghøjskoler: Fra 165 til 180
Ialt blev der fyret 1.157 lærere fra 2012 - 2014. Antallet af fyringer fra 2015 til 2017 var 2.191.
Kilde: Uddannelsesforbundet