Tre bilbombeangreb har kostet mindst 12 mennesker livet i den nordlige del af Iraks hovedstad, Bagdad.
Lægekilder siger, at yderligere 50 er blevet såret.
Iraks indenrigsministerium sætter antallet af dræbte til 19, mens der ifølge ministeriets oplysninger er 72 sårede.
Angrebene ramte shiamuslimer, der deltog i et sørgeoptog i hovedstaden, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Sunnimuslimske grupper retter med jævne mellemrum dødelige angreb mod Iraks shiamuslimske flertal.
Volden er aftaget markant siden de blodigste år i 2006 og 2007, da landet var præget af brutal sekterisk vold, men bilbombeangreb er stadig udbredte.
/ritzau/AFP