Den norske kronprinsesse Mette-Marit har altid været bange for at flyve. Derfor var det heller ikke svært at vælge den seks timers lange tur til Stockholm i tog for at kunne deltage i Victorias bryllup på lørdag.
Haakon og deres ene datter, den seks-årige datter Ingrid-Alexandra, landede i Arlanda Lufthavn i Stockholm ved middagstid, mens de måtte vente en time, før Mette-Marit ankom.
"Vi kommenterer aldrig, hvilke transportformer kongefamilien vælger eller hvorfor," siger Sven Gjeruldsen, der er kommunikationsrådgiver ved det svenske hof, til svenske Aftonbladet.
Dermed var det også lidt af en udfordring for Mette-Marit, da hun i 2001 giftede sig med kronprins Haakon for derefter at flyve over Atlanten på bryllupsrejse.
Angiveligt skulle kronprinsessen have været så nervøs, at en stewardesse måtte holde hende i hånden under det meste af turen, skriver B.T.