24-årige Martin Pedersen har selv oplevet at være hjemløs i en længere periode, og han giver ikke meget for Løkke-regeringens nye hjemløse-udspil på 250 millioner kroner.
- Det er, hvad man kan forvente af en blå regering. Jeg forstår ikke, at man kan gå ud og give skattelettelser på en forventning om et økonomisk råderum i fremtiden, men ikke vil afsætte mere end kvart milliard kroner af satspulje-midlerne til at hjælpe de hjemløse, siger Martin Pedersen.
Antallet af hjemløse i Danmark er stigende, og der er i dag otte procent flere uden tag over hovedet end i 2015. Især er der kommet flere unge hjemløse.
Det skal der gøres noget ved, mener socialminister Mai Mercado (K), som nu har fremlagt et nyt hjemløse-udspil.
Regeringen foreslår at afsætte 250 millioner kroner af sats-puljemidlerne til at hjælpe de hjemløse på ret kurs. Pengene skal blandt andet bruges på at udbrede den husly først-strategi - eller Housing First - som betyder, at de hjemløse får en bolig først og så efterfølgende får den rette sociale støtte.
Uambitiøst
Men Martin Pedersen mener, at der bliver sendt alt for få penge efter tiltagene.
- Det er uambitiøst. Jeg havde håbet, der ville være flere penge. For der er mange gode ting i udspillet, men det er få mennesker, der rent faktisk ville kunne få hjælp for det beløb, siger Martin Pedersen, der selv stod for uden tag over hovedet for to år siden.
Han levede et omflakkende liv og overnattede på sofaen eller gulvet hos venner og bekendte i København og omegn. Han røg dagligt hash og var desuden misbruger af sovepiller og smertestillende præparater. Og misbruget fastholdt ham i hjemløsheden.
- Jeg kunne ikke komme videre, før jeg havde et sted at bo. Og jeg kunne ikke få et sted at bo, før jeg var kommet videre, fortæller Martin Pedersen.
For ham var det hverken et aktivt valg eller dovenskab, at han i over et år ikke havde et sted at bo. Og det lå da heller ikke i kortene, at han skulle havne som hjemløs.
Almindelig gymnasiedreng
Martin Pedersen voksede op i Aarhus og mener selv, at have en normal opvækst. Hans forældre havde længere uddannelser og arbejde, og da han efter folkeskolen startede på gymnasiet, havde han allerede ambitionen om at uddanne sig til journalist.
Men selvom Martin Pedersen udadtil virkede som en almindelig gymnasieelev, der holdt af at gå til fester og røg hash en gang i mellem, så begyndte han at få depressive symptomer. Samtidigt blev han introduceret for lidt hårdere stoffer.
- Der var fart på mig dengang. Jeg ville gerne nok gerne være en af de seje og en af de smarte. Og så tog jeg nogle stoffer som MDMA og kokain, som mange eksperimenterer med, fortæller Martin Pedersen.
I 3.g. indså han, at han nok havde et problem med hash, og at det gik ud over skolen.
Hans karakterer var dalende, og han var nervøs for, om han ville gennemføre gymnasiet. Så han lagde kortene på bordet - både over for familien og skolen, og kom i et behandlingsforløb.
Han fik kæmpet sig op til gennemsnit på syv og fik studenterhue på, men var kun clean fra stofferne i kort tid.
Troede universitetet var en ny start
Efter gymnasiet tog han som mange af hans jævnaldrende to sabbatår, hvor han blandt andet rejste til Nepal og var på to højskoleophold.
Men de depressive tendenser lå stadig og lurede, og han begyndte at ryge flere joints og tage flere stoffer. En form for selvmedicinering, forklarer Martin Pedersen.
- Jeg har nok en ængstelig tilgang til livet. Der er jo altid grunde til, folk har et misbrug. Jeg røg, fordi det dæmpede mine kaotiske tanker og fik mine tanker ned på et niveau, hvor det ikke længere var ubehageligt, forklarer Martin Pedersen, der siden blevet dianogstiseret med den psykiske lidelse ADD, der ligner ADHD.
Han flyttede efter to sabbatår til Odense, hvor han var kommet ind på Syddansk Universitet på journalistlinjen.
- Jeg havde en naiv tanke om, at universitetet ville være en frisk start for mig. Jeg flyttede fra Aarhus, mødte nye mennesker og startede på studie, siger Martin Pedersen.
Men misbruget fortsatte på det nye studie, hvor han havde svært ved at følge med og fik dårlige karakterer. Så Martin Pedersen valgte at droppe ud af drømmeuddannelsen og flytte til København. Her håbede han på at kunne få styr på sit liv - og sit misbrug
Uden hjem
Men Martin Pedersen havde intet sted at bo i København. Han startede med at sove på gulvet hos en kammerat i en etværelses lejlighed på 30 kvadratmeter. Det varede i to måneder, før han måtte finde en ny løsning af hensyn til venskabets overlevelse.
Derefter flakkede han rundt og boede hos venner, bekendte og familie i knap et år. Det var svært at finde et sted at bo, når man er på kontanthjælp og desuden har et misbrug, der også koster penge. Kommunen ville ikke hjælpe ham, da han ikke havde boet i København i over to år.
Men Martin Pedersen insisterede på at blive i Københavnsområdet. Han ville nemlig i behandling i misbrugscenteret KABS i Glostrup, der bruger moderne behandlingsmetoder, og han havde hørt godt om stedet.
- Jeg ville gerne ud af misbruget. Jeg ville videre, have arbejde og job. Men det er så svært, når man ikke engang har et hjem, fortæller Martin Pedersen.
Han var tæret af at skulle bo på må og få og ikke have muligheden for at lukke døren og være alene i sit eget hjem.
- Mennesker er sjove. Selvom man har det dårligt, så prøver man at virke som om, man er ovenpå. Jeg tog en maske på meget af tiden. Men det er også krævende at gå rundt og lade som om, man ikke er virkelig ked af det.
På ret kurs
Martin Pedersen kom i behandling og efter megen insisteren og argumenter over for kommunen, fik han til sidst hjælp til bolig. Han bor på Kofoeds Skoles ungdomsboliger, der er et bosted for unge udsatte.
Og tilværelsen ser idag lysere ud for Martin Pedersen. Han har indtil videre sin længste periode uden hårde stoffer, og han planlægger at vende tilbage til universitetet.
Han mener selv, at han var heldig og ved hjælp af selvindsigt og stædighed er på vej på rette kurs igen. Han er ikke overrasket over, at mange unge ender på gaden.
- Der er en sammenhæng mellem antallet af hjemløse og de mange reformer, som kontanthjælpsloftet, der gør de fattige fattigere.