Sygehus Vendsyssel i Hjørring lagde fredag aften lokaler til et voldsomt optrin, da en 40-årig mand valgte at overfalde en sygeplejerske.
Den udenlandske mand beskrives af Nordjyske.dk som "temmelig beruset", og han var blevet kørt til sygehuset for at modtage behandling.
Den fulde mand gik pludselig til angreb på en sygeplejerske, som han tog kvælertag på.
- Det er ikke sådan, at han ville slå hende ihjel, men der er tale om vold mod en person i offentlig tjeneste, siger vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi til Nordjyske.dk.
Efter overfaldet var sygeplejersken øm på og omkring struben, men slap derudover for fysiske skader i forbindelse med de voldsomme optrin.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.