’Malerhjerne’ rappede Humleridderne tilbage i 1996 som en understregning af de sundhedsskadelige bivirkninger, mange malere blev udsat for i firserne.
Malerprodukter har siden været yderst skrapt regulerede med specifikke regler og lovgivning.
Efter flere år uden de store skrækeksempler har den københavnske afdeling af Malerforbundet, Malernes Hus, alene inden for den sidste måned haft seks sager om giftig maling eller opløsningsmidler, hvor mindre skrappe produkter lige så godt kunne være blevet brugt.
Forklaringen ligger muligvis i, at der er lavvande i malermestrenes pengekasser.
Farligt indhold
“Her er tale om blandt andet organiske opløsningsmidler, som er forbudte og ikke er blevet brugt de sidste tyve år. Jeg håber inderligt, at det bare er et par uheldige tilfælde,” siger Jørgen Erik Nielsen, formand i Malerforbundet.
Mogens Kragh Hansen, uddannet farmaceut og arbejdsmiljørådgiver i konsulentvirksomheden Arbejdsmiljøhuset, har også lagt mærke til flere sager med giftige malingprodukter.
Han forklarer om giften:
”Mange af stofferne er gode til at opløse fedt, og hvis du indånder dem, kan de gå ind og opløse fedtvæv i hjernen, som ellers beskytter vores nervebaner.”
Kan give malersyndrom
På siden af alle malerprodukter står der en kode, som fortæller hvor giftigt indholdet er. Ifølge arbejdsmiljøloven skal man altid bruge det lavest mulige nummer.
Giften i bøtterne kan give malersyndrom, eller føre til eksem og udslæt, hvis den kommer på huden.
Gert Hansen, ansvarlig for arbejdsmiljø i Malernes Fagforening, taler dagligt med malere og malermestre:
“Det foregår meget i det stille, når der bliver brugt giftige produkter. Hvis man lige skal fjerne noget maling, som er genstridigt, så kan man ofte spare dyre mandetimer med de forbudte opløsningsmidler,” siger han.
Tavse malere
Gert Hansen forklarer, at malersvendene sjældent råber op, fordi de ikke vil være på tværs og have negativ opmærksomhed fra mester.
En af dem, som har råbt op er Rasmus Knapp. Han har været maler i fem år, men fik eksem på hænderne, fordi han havde arbejdet med giftig maling og opløsningsmidler.
Han startede i et nyt firma, hvor de brugte andre produkter, og flere gange havde han fortalt sin chef, at han ikke ville arbejde med giftig maling, men ofte fik han ikke noget valg.
Maleren mener ikke, at hans kolleger er gode til at råbe op omkring den giftige maling.
“Vi taler ikke meget om de giftige midler, de steder jeg har arbejdet. Folk er bange for at miste deres job, særligt når der nu er krise,” forklarer han.
Men krisen har ikke kun indflydelse på jobsikkerhed, også hvilke bøtter maling malermestrene køber.
Krisen en årsag
En malergrossist, som ikke vil have sit navn nævnt, fortæller til Avisen.dk, at malermestrene ofte vælger de hårde produkter, når de skal spare på udgifterne.
Sonja Ploug Jensen, kontorchef i Arbejdstilsynet oplyser, at de ikke har registreret nogen anmeldelser omkring den giftige maling for nylig.
Hun understreger dog, at Arbejdstilsynet ofte ikke er de første, man går til med problemer på arbejdspladsen, og at de derfor ikke opdager alle tilfælde af giftig maling.
- Loven siger, at en malermester, hvis han undtagelsesvis vil bruge et af de giftige produkter til en opgave, skal kontakte Arbejdstilsynet og fortælle, hvorfor han ikke kan bruge mildere midler.
- Hvis der bliver brugt det rette beskyttelsesudstyr kan man få tilladelse til den enkelte opgave.