Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger for første gang, at han støtter, hvad han kalder "hjælp til at dø".
Til avisen Libération fortæller han, at hans regering vil fremlægge et lovforslag til maj.
Han undgår bevidst, siger han, at omtale det kommende forslag som en vej til aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord.
Frankrigs nabolande har gjort netop det i et vist omfang. Det gælder Schweiz, Belgien og Holland.
Disse landes lovgivning tillader medicinsk fremskyndet død i nogle tilfælde.
Men Frankrig har hidtil veget tilbage, delvis på grund af pres fra den katolske kirke.
Til Libération siger Macron, at det kommende lovforslag kun vil omfatte voksne, der har fuld kontrol med den beslutning, som de træffer. De skal være ramt af uhelbredelige og livstruende sygdomme og være i den terminale fase på både kort og mellemlangt sigt.
Og det skal være syge, hvis smerter ikke kan afhjælpes.
De folk skal kunne bede om "hjælp til at dø", siger han.
- Det skaber strengt taget ikke en ny ret eller frihed, men det baner en vej, som ikke findes indtil nu. Og det åbner op for muligheden for at anmode om assistance til at dø under visse strikse betingelser, siger han.
Macron forklarer, at det bliver medicinske teams, som skal vurdere, at kriterierne er opfyldt.
Familier vil stadig få en mulighed for at anke afgørelsen.
Frankrig har allerede en bestemmelse fra 2016, Clayes-Leonetti-loven, der giver ret til dyb bedøvelse, uden at målet er dødshjælp. Den gælder kun for syge, der er i sidste fase, inden livet ophører.
Statsminister Mette Frederiksen sagde sidste år under Folkemødet på Bornholm, at hun er tilhænger af at indføre aktiv dødshjælp i Danmark. Også selv om et flertal i Etisk Råd er imod.
Aktiv dødshjælp består i, at et menneske - typisk en læge - medvirker til, at et andet menneske dør.
Den anden model er assisteret selvmord, hvor patienten tager sit eget liv med hjælp fra lægen eller andre, der for eksempel udskriver eller fremskaffer dødbringende medicin.
/ritzau/Reuters