Regeringen vil aktivt arbejde for reformer af FN, hedder det i regeringsgrundlaget. Men hvis det skal være andet end en banal hensigtserklæring, må udenrigsministeren fortælle, hvordan det skal ske.
Det mener tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S), der torsdag har den nuværende mand på posten, Anders Samuelsen (LA), i samråd.
- Spørgsmålet er, hvor Danmark kan gøre noget. Reformer vil kræve, at vi bliver enige med rigtig mange lande. Det er næsten sværere end at ændre den danske grundlov, siger Lykketoft forud for samrådet.
S-veteranen, der fra 2015 til 2016 var formand for FN's Generalforsamling, ser selv et behov for at reformere FN-systemet. Især Sikkerhedsrådet, der kan iværksætte økonomiske sanktioner og udsende FN-styrker.
Rådet har fem permanente medlemmer - Storbritannien, USA, Frankrig, Kina og Rusland - samt ti, der vælges for en toårig periode af FN's Generalforsamling.
- En reform af Sikkerhedsrådet er måske det allervigtigste, mener Lykketoft.
- Hvordan kan man få Sikkerhedsrådet til at gribe ind og standse konflikter? Hvordan kan man overvinde de lammelser, som skyldes de store magters uenigheder, som værst er kommet til udtryk i Syrien?
Den tidligere socialdemokratiske formand erkender dog, at der er lange udsigter til at få reformeret det centrale og magtfulde FN-organ.
- Hvis man vil reformere Sikkerhedsrådet, kræver det enighed blandt to tredjedele af medlemslandene inklusiv de fem, der har de særlige privilegier og den særlige vetoret.
- De faste medlemmer er nok ikke dybt engagerede i at få udbredt deres privilegier til andre. Så der skal lægges et voldsomt koordineret pres på dem, siger han.
Lykketoft vil have Anders Samuelsen til at svare på, hvilke lande Danmarks skal rotte sig sammen med for at "sætte skub i noget, der har bevæget sig meget lidt de sidste 20 år":
- Vi skal få presset de store magter til at forstå, at de har fælles interesser, der er vigtigere end deres uenigheder, når det gælder krig og fred.
Samrådet finder sted torsdag formiddag.
/ritzau/