Den omstridte Liverpool-angriber Luis Suarez anker ikke den dom, han onsdag fik for at bide Chelseas Branislav Ivanovic i armen.
Det oplyser det engelske fodboldforbund, FA, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Forbundet tildelte onsdag hele 10 spilledages karantæne til Luis Suarez for det aparte bid. Flere managers, kommentatorer og spillere har siden udtrykt forbløffelse over den hårde dom, men Luis Suarez har altså valgt ikke at anke.
Og dermed kan straffen træde i kraft.
- Karantæne træder i kraft med øjeblikkelig virkning, oplyser FA.
Havde Luis Suarez udfordret dommen fra FA, havde han også risikeret at få den forhøjet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.