Grib chancen af Louise Frevert, 274 s, 249 kroner
People sPress. Netop udkommet.Man kan få helt ondt af, at den energiske, men tilsyneladende lettere naive Louise Frevert på et tidspunkt i sit liv endte som Dansk Folkepartist, når man læser hendes nye bog.
Hendes selvbiografi, Grib Chancen , ville have været sidste uges store politiske begivenhed, hvis ikke det var fordi, den lige ramte sammen med lanceringen af Khaders parti Ny Alliance. Men selvom den kun er blevet bemærket for de kradsbørstige udfald mod Pia Kjærsgaard, handler den mere om Freverts øvrige liv og giver indtrykket af en usikker og søgende person, der ofte har svært ved at gennemskue, hvad hun er på vej ind i.
Fra opvæksten i småborgerlige kår over skilsmissen mellem den hævngerrige mor og far-forbilledet har Louise Freverts vej ikke været let. Tidlig påvirkning fra en Montesorri-inspireret børnehave, hvor børn tilskyndes til at følge deres egne veje, har formentlig givet hende appetit på livet, uden at indsigten til at vælge og især vælge fra er fulgt med.
Fordi det er en biografi, er det svært udelukkende at anmelde bogen og ikke personen Louise Frevert. Forlaget skriver på bagsiden, at der er tale om »en af de mest kontroversielle kvinder i dansk politik«, hvilket er det rene sludder. Frevert er kontroversiel i sin stil og har leveret bunker af overskrifter på grund af en pornofortid, racistiske skriverier på en hjemmeside, et lesbisk partnerskab osv., men sjældent leveret meget kontroversiel politisk substans. Louise Frevert vil gå over i den politiske Danmarkshistorie som en lille parentes, selvom hendes presseklipmappe bugner.
Hvis man går til bogen med den tilgang, at den giver et udmærket billede af en person, der livet igennem har søgt efter en platform at optræde på - at det at være noget har været drivkraften koblet med naivitet ¿ og at det kan være interessant nok, er det en udmærket bog. Den er bestemt håndværksmæssigt i orden.
Søger man en slags forklaring på Dansk Folkepartis succes eller en temperaturmåling på den sande tilstand hos Anders Fogh Rasmussens støtteparti, er bogen til gengæld lidt ligegyldig.