Man skal se handicappede som hele personer og ikke som en gruppe mennesker, der alle har lige mange begrænsninger.
Sådan har holdningen altid været hos skuespiller Lone Hertz. Hun har i flere år kæmpet for, at hendes søn, Tomas Strøbye, der er psykisk handicappet og umyndiggjort, kan få stemmeret. Det tegner nu til, at der kan være en ændring på vej.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) kunne i dag melde ud, at regeringen vil ændre loven om værgemål, så flere personer med eksempelvis hæmmet psykisk udvikling kan stemme til det kommende folketingsvalg. Det skriver DR.
- Intet er afgjort endnu, men det giver mig håb for, at man vil begynde at behandle folk ligeværdigt. At man vil kigge på det enkelte menneske, frem for blot at læse, at de er umyndiggjorte og derfor stemple dem, som ude af stand til at træffe et selvstændigt valg, siger Lone Hertz til Avisen.dk.
Regeringens forslag lægger op til, at man kan gå ind og foretage en individuel vurdering af den enkelte persons psykisk handicap, for at fastslå om vedkommende skal kunne stemme til et folketingsvalg.
Nye tider
Fire psykisk handicappede tabte i januar en sag i Højesteret om at få lov til at stemme ved folketingsvalg.
Her var Tomas Strøbye en af de fire, som havde anlagt sagen.
- Min søn og en af de andre fire har selv valgt at lade sig umyndiggøre. Men det er ikke ensbetydende med, at de ikke kan tænke, eller have holdninger til udfordringer i samfundet og politik, siger Lone Hertz.
Der sket meget inde for de sidste år på området. En lovændring gjorde det i 2016 muligt, at personer under økonomisk værgemål kan stemme ved valg til kommuner, regionsråd og Europa-Parlamentet.
Hvis der kommer flertal for det, vil nogle umyndiggjorte kunne stemme til det folketingsvalg, der venter lige om hjørnet.
- Det er på høje tide, lyder det fra Lone Hertz.
Med det nye lovforslaget skal det fremover være muligt at få frataget den såkaldte retlige handleevne delvist i stedet for fuldkomment.
Hvis den retlige handleevne er frataget en person, kan man ikke gyldigt indgå aftaler eller råde over sin egen formue.
Det skal beskytte den umyndiggjorte mod at foretage uheldige forpligtende handlinger. Det betyder i samme omgang, at umyndiggjorte ikke har valgret, da det står i grundloven.
Hvis man i stedet kun får frataget den retlige handleevne delvist, vil man efter Justitsministeriets opfattelse ikke være umyndiggjort i grundlovens forstand. Det kan sikre stemmeretten til folketingsvalg.
I dag har cirka 1.900 personer fået frataget den retlige handleevne.
Kilde: Justitsministeriet