Hvorfor holde tale, når man kan holde mund.
Den strategi har Lars Løkke Rasmussen (V) benyttet i 692 dage nu. Så lang tid er det nemlig siden han sidst satte fod på Folketingets talerstol.
"Vi har ikke oplevet det før i nyere danmarkshistorie, at lederen af oppositionen ikke vil gå på Folketingets talerstol og svare på sin egen politik," siger Magnus Heunicke, politisk ordfører for Socialdemokraterne, til Politiken.
Det store regeringsparti vil ikke lade denne mulighed for at prikke til den politiske hovedmodstander passere i stilhed. De har tænkt sig at påpege Løkkes lange tavshed, når Folketinget i dag holder åbningsdebat.
Da Venstre-lederen selv var statsminister, var han ikke sen til at sende en spydig kommentar efter Helle Thorning-Schmidt (S), da hun til en enkelt debat undlod at gå på talerstolen.
Nu, hvor han er i opposition, har han åbenbart opdaget fordelen ved at spare på stemmen.
Løkke har ingen planer om at bryde med sin tilbagelænede stil til åbningsdebatten i dag, oplyser han.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.