"Du behøver ikke tale højt. Jeg har en psykiatrisk lidelse, jeg er ikke døv eller dum."
Sådan måtte Linda Maria Ozol sige til en sagsbehandler, der efter at have set hendes psykiske diagnose hævede stemmen under deres møde og talte langsomt, højt og tydeligt.
Og det er blot et af Linda Maria Ozols eksempler på, hvordan jobcentrene ikke forstår at håndtere hendes psykiske lidelser.
Når de ikke gør det, kan det have uheldige konsekvenser.
Ifølge flere psykiatere og patienforeninger, presser jobcentrene folk med psykiske lidelser længere ud.
- Den dårlige kontakt til kommunen skaber stress. Jeg synes, at jeg bliver syg af kommunen, siger Linda Maria Ozol til Avisen.dk
Kommunen tænker automatisk pension
For mange psykisk syge er problemet, at de ikke kan få tildelt førtidspension.
Det er det imidlertid ikke for Linda Maria Ozol.
For hun vil slet ikke pensioneres. Hun er kun 46 år og føler, at hun på trods af sin psykiske lidelse sagtens kan bidrage med noget.
Alligevel var førtidspensionen det første, som hendes sagsbehandler fra Holbæk Kommune nævnte.
"Jeg kan altså ikke give dig førtidspension."
Sådan havde sagsbehandleren indledt det første møde med Linda Maria Ozol, da hun var flyttet til kommunen i 2014. Og det var før hun overhovedet havde kunne forklare, hvad hun ville.
Kan arbejde
Linda Maria Ozol har siden hun var 38 år haft en skizotypisk sindslidelse. Det er en moderat form for skizofreni, som for hende betyder, at hun har perioder, hvor hun ikke kan arbejde.
Derudover har hun også lettere ved at blive stresset.
Men det forhindrer hende ikke i at ville arbejde.
Hun har haft arbejde. Da hun boede i København arbejdede hun på en varmestue for hjemløse. Her var bestyrerne imponerede over hendes indsats.
- Jeg kan sagtens arbejde og give den en skalle i 12 timer. Men så har jeg også perioder, hvor jeg skal bruge en pause, siger Linda Maria Ozol.
Kræver fleksibilitet
Derfor er det rigtig svært for hende finde et arbejde, hvor arbejdstiderne er fleksible nok til hendes tilstand.
Det betyder også, at hun har problemer med at gennemføre en arbejdsprøvning. Dér skal man nemlig møde på faste tidspunker. Og det er ikke altid muligt, når man har en psykisk lidelse, fortæller hun.
- Det kan godt være, at jeg ikke kan klare en arbejdsprøvning, men det er fordi systemet ikke er gearet til at jeg kan klare den, siger Linda Maria Ozol.
Systemet, der skal tage sig af de svage, er ifølge hende ikke fleksibelt nok til at passe behovene fra psykisk syge.
De ved ikke, hvordan de skal håndtere mig
Og disse behov, føler hun på ingen måder, at sagsbehandlerne på jobcentrene har forståelse for.
Mens hun har været syg har hun boet i både København, Odsherred og Holbæk Kommune. Kun i Odsherred følte hun, at der var nogle, der lyttede til hende.
Hun synes for eksempelvis, at det var nedværdigende, da en jobkonsulent insisterede på at ville med til et møde med en praktikplads.
- De tror, at jeg er hjælpeløs. Jeg bliver behandlet som et barn af jobcentrene, siger Linda Maria Ozol.
En af hendes sagsbehandlere har sagt, at hun kan få lov at lave rutinearbejde.
- Det forstår de ikke, at jeg ikke kan med min lidelse. jeg kan noget andet. Jeg er så velbehandlet, at jeg ved, hvad jeg kan. Men det lytter de ikke til, siger Linda Maria Ozol.
Ingen kontakt til sagsbehandler
I hendes nuværende kommune, Holbæk, er problemet ikke så meget nedværdigende behandling.
Efter et enkelt møde, da hun flyttede til kommunen i august 2014, har hun ikke kunne få fat på sin sagsbehandler, fortæller hun. Heller ikke selvom hun flere gange selv har forsøgt at tage kontakt.
Ifølge hende ved sagsbehandlerne ikke nok om hendes tilstand til at træffe beslutninger.
- Sagsbehandlerne skal lytte mere til psykiatrene. Hverken de eller jobcentrenes tilknyttede psykiatere har tid til at sætte sig ind i vores sager og lave en vurdering, siger Linda Maria Ozol.
Skulle de gøre det, ville det ifølge Linda Maria Ozol kræve, at de havde meget mere uddannelse. Men selv med mere uddannelse, bliver de jo ikke læger eller psykiatere, pointerer Linda Maria Ozol.
Overvejer at give op
Så efter i flere år at have følt det som at løbe panden mod en mur, er Linda Maria Ozol nu ved at give op.
Derfor overvejer hun at tage imod førtidspensionen og så arbejde friviligt.
- Men jeg er kun 46 år. Mit arbejdsliv kunne godt blive til jeg er 67 eller 70, siger Linda Maria Ozol.
Hun er godt klar over, at hun ikke vil kunne arbejde fuld tid alle årene.
- Jeg kan måske give dem 20 år, hvor jeg giver den gas, og så 10 år hvor det ikke er så godt. Men så tag dog de 20 gode år, siger Linda Maria Ozol.
- Jeg er jo heller ikke noget godt eksempel for mine børn. Jeg kan ikke vise, at man godt kan klare det, siger Linda Maria Ozol.
Holbæk Kommune beklager
Arbejdsmarkedschef i Holbæk Kommune Gorm Hjelm Andersen beklager sagens forløb, blandt andet Lindas mange problemer med at få kontakt til sin sagsbehandler.
- Det er dårlig sagsbehandling. Vi beklager meget, siger han til Avisen.dk og tilføjer, at når der er en borger, der så gerne vil arbejde, skal jobcenteret selvfølgelig være klar til at hjælpe.
Han oplyser i øvrigt, at jobcenteret nu vil tage kontakt til Linda Maria Ozol.