Badminton Danmark et blevet udsat for voldsom kritik, efter at forbundet med kort varsel har aflyst torsdagens DM-finale i badmintonligaen mellem Skovshoved og Team Skælskør-Slagelse.
Spillere og klubber er sure. Sponsorer skal have en forklaring. Og nu kræver aflysningen så endnu et offer. Formanden for ligaforeningen, Højbjergs Michael Kjeldsen, trækker sig fra sin post i utilfredshed over hele forløbet.
Det skriver badmintonbladet.dk torsdag.
- Guldkampen er kulminationen for holdturneringen, og dét, klubberne og de frivillige i det daglige arbejder hen i mod. Så at stå her nu og aflyse er for mig ikke en løsning.
- Så selv om der er nogen, der måske har lavet nogle fejl undervejs, bør det aldrig ende ud med, at vi aflyser guldkampen, siger Michael Kjeldsen ifølge badmintonbladet.dk
Mediet skriver, at formanden ikke har været med til at beslutte aflysningen, og han ærgrer sig selv over, at han ikke er blevet inviteret med til de afgørende møder.
- Som formand for ligaforeningen føler jeg, at jeg har et medansvar for, at turneringen afvikles.
- Samtidig er jeg også ærgerlig over, at jeg i det mindste ikke engang har været inviteret til de møder, der har været mellem parterne, siger Michael Kjeldsen til badmintonbladet.dk
Michael Kjeldsen har været formand for ligaforeningen i fire år og dermed lige siden denne blev startet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.