Solen falder ind på den mørke mand i sofaen. Han taler lavmeldt arabisk med Haetham Balahang, der er pædagog og ansat i Lejlighedsprojektet. I dag taler de om papirer fra de offentlige myndigheder, men andre dage drikker de en kop the, mens de taler om mandens teenagedatter. Haetham Balahang er ansat af både Socialcenter Syd og Boligforeningen, og når det ikke er forældre til teenagere, han hjælper, så er det teenagerne selv.

Det var ikke på grund af etniske problemer, at projektet så dagens lys for godt tre(?) år siden. En begyndende uro grundlagde ideen, og da det kulminerede i november 2005, hvor unge smadrede butiksruder og satte ild i bydelen, var projektet allerede begyndt.

»Lejligheden er et neutralt sted, hvor man kan mødes og holde netværksmøder. Den bliver brugt som et minibeboerhus for de folk, der har aftaler,« siger Haetham Balahang. Man kan ikke bare møde op. For at komme i lejligheden skal man have en aftale.

Unge skal have en chance

Alligevel er der mange unge, der bare dropper ind for at tale med en af de to pædagoger i lejligheden.

»Mange af de unge teenagere taler med mig om alt muligt. Kærester, kriminalitet, fritidsjob. Små ting og meget store ting,« siger pædagogen, som også arbejder den anden vej rundt og kan opsøge de unge, hvis det er nødvendigt.

»Boligforeningen kan kontakte mig og og sige, at der er nogle unge, der bryder ind og bruger kælderrummet. Så finder jeg ud af, hvem de er og finder noget andet, de kan lave,« fortæller Haetham Balahang.

I rummet ved siden af er en gruppe mødre samlet til mødregruppe. Lejligheden fungerer også som sundhedscenter, undervisningslokale, mødested for en kvindeforening, og der står en seng til akutte situationer, hvor en ung har brug for et sted at sove.

Hærværk

»Mange unge kommer her, fordi de har brug for at snakke. De bruger os i lejligheden til at drøfte det, der er svært,« siger pædagogen.

Han tror fuldt og fast på, at problemerne og løsningerne bliver født det samme sted. Lejligheden rummer da også nogle af de unge, der fylder meget og larmer i området.

»Det er ingen kunst af få et menneske til at lave hørværk. Hvis et menneske er frustreret nok, kan alle lave hærværk. De unge, som er meget presset på grund af deres baggrund eller andre omstændigheder, prøver vi at hjælpe med at finde en mening med tilværelsen. Unge uden håb er ligeglade. De har ingen forpligtelser,« fastslår Haetham Balahang.

Fra værelset ved siden af kommer en ung kvinde ud. Hun har talt med lejlighedens beskæftigelsesvejleder. En del af projektet går ud på at hjælpe de unge ind på arbejdsmarkedet. Så de ikke bare driver rundt uden noget at give sig til.

»Mange af de unge skal bare have en chance. Så ser verden anderledes ud,« siger Haetham Balahang og smiler.