Dansk-udenlandske familier har haft travlt med at søge om sammenføring, siden regeringen fjernede det omdiskuterede pointsystem og blandt andet satte kravene til bankgaranti og tilknytning ned.
Det kan man ifølge Jyllands-Posten se på Udlændingestyrelsens månedstal. Frem til lempelserne trådte i kraft den 15. maj 2012, skete der et vist fald, hvorefter der kom et hop.
I april søgte 230, mens det i maj var 603. I den seneste opgjorte måned, august, var tallet 413. Ser man over flere måneder, var der gennemsnitligt 294 om måneden, der søgte i januar-april, mens det i maj-august var 590, altså cirka 300 flere per måned.
Det vides endnu ikke, hvor mange af ansøgningerne der resulterer i en opholdstilladelse. Men Justitsministeriet forventer selv, at der kommer omkring 1500 ekstra ansøgninger hvert år, hvoraf cirka 1000 vil få ophold i Danmark.
Til sammenligning var der i 2011 godt 3800 ansøgninger. Venstre kritiserer udviklingen.
- Vi kommer til at få nogle meget større udfordringer med at få disse mennesker integreret. Det bliver dyrt for Danmark, siger integrationsordfører Inger Støjberg.
Hun henviser til, at udgifterne til integrationskurser på sigt vil stige med 166 millioner kroner.
Socialdemokraternes udlændingeordfører, Jacob Bjerregaard, tror, at de langvarige stigninger bliver mindre end i de første måneder og står fast på, at det var rigtigt at fjerne pointsystemet.
- Det var rendyrket uddannelsessnobberi til skade for integrationen. Én med en ph.d. i fransk var meget mere værd end én med en håndværksfaglig uddannelse, for eksempel en tømrer, siger Jacob Bjerregaard.