Fagbevægelsen har reelt opgivet at indgå overenskomster med toprestauranterne.
Jyllands-Posten har foretaget en gennemgang af de 57 restauranter, der er omtalt i Michelin-guiden, og kun 16 af dem har en overenskomst.
Derfor er det svært at ændre på de ansattes hårde arbejdsvilkår, mener Christian Lyhne Ibsen, som er arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.
- 3F er spændt ud over en branche præget af stor diversitet, hvor det både skal dække Noma og Lalandia. Det vil nok ikke lave aktioner som mod Nørrebro Bryghus og Vejlegården, da det vil give så meget dårlig presse, at det bliver et problem.
- Samtidig er økonomien i mange af de restauranter ikke særlig god, og med den forretningsmodel, de kører med, kan det være for dyrt med en overenskomst, siger han.
Jyllands-Posten har for nylig beskrevet, at underbetaling, arbejdsuger på 80 timer uden overtidsbetaling, ansatte, der bryder sammen eller bliver truet, og ydmygelser af dem, der begår fejl, hører til normen på danske toprestauranter.
Men 3F har svært ved at gøre noget ved problemerne, lyder det fra forhandlingssekretær i 3F Kenneth Novak.
- De, der ønsker at arbejde på den måde, farer ikke ud og melder virksomheden. De accepterer vilkårene og går ind i dem med åbne øjne. Det er hamrende tåbeligt, men det er svært for os at gøre noget, siger han.
Horesta-direktør Katia Østergaard mener ikke, at det er et problem, at mange af landets bedste restauranter ikke har overenskomster.
- Overenskomster er fleksible nok til, at Michelinrestauranter kan bruge dem, men det står ikke øverst på deres dagsorden, siger hun.
/ritzau/