Ved du, hvor mange penge, du har på kontoen, når måneden løber ud? Eller får du et chok, når el-regningen dumper gennem brevsprækken, og tv-abonnementet trækker tre måneders forbrug automatisk?
En undersøgelse fra Penge- og Pensionspanelet viser, at 43 procent af danskerne ikke har et budget. Det er et tal, der bekymrer Johan Juul-Jensen, forbrugerøkonom i Nykredit.
- Et privatbudget er alfa omega for en sund økonomi. Hvis du ikke kan måle og styre din økonomi, men løber tør for penge midt på måneden, så er det svært at finde og fjerne de unødvendige poster og få en god økonomi igen, siger han til Newspaq.
Han forklarer, at en familie på to voksne og to børn som tommelfingerregel skal have 13.500 kroner tilbage på kontoen, når de faste udgifter er betalt. Som enlig skal der helst stå 5500 kroner tilbage. Har du ikke det, kan du ud over pengekvaler sidst på måneden også få svært ved at låne penge i banken.
Over halvdelen af dem, der ikke har et budget, svarer, at det er fordi, de føler, de "har deres økonomi i hovedet". Det advarer Louise Skjødsholm, der er konsulent i finansielt forbrug i Penge- og Pensionspanelet, om.
- Det er de færreste, der kan have deres økonomi i hovedet, medmindre man har en virkelig simpel økonomi. Her får man for eksempel ikke taget højde for de regninger, der kun kommer hver anden eller tredje måned, siger hun til Newspaq.
Er du en af de 10 procent, der ikke har fået lavet et budget, fordi du synes, det er svært eller uoverskueligt at starte, forsikrer både Louise Skjødsholm og Johan Juul-Jensen om, at det i dag er let at komme i gang.
De fleste banker har en skabelon, som du enten kan printe ud og udfylde eller få hjælp i banken til at udfylde. Du kan også hæve de penge, du har til rådighed og dele dem op i kuverter, som du tager med i supermarkedet eller på shoppetur. Endelig findes der også forskellige apps, der holder styr på dit budget, hvis du husker at taste købene ind.
De råder begge til at holde øje med budgettet løbende, og justere det mindst en gang om året. Vær ekstra opmærksom hvis du skifter job eller bolig, får børn, køber ny bil eller omlægger dit lån i huset.
Her er seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersens råd til at leve på budget i hverdagen:
- Lav madplan og undersøg, hvilke madvarer og rester, der kan bruges dagen efter. På den måde kan du ifølge Forbrugerrådets undersøgelser spare op mod 8.000 kroner af madbudgettet. Tag en ugentlig handletur, så du undgår for mange spontane indkøb i løbet af ugen samt takeaway og fastfood.
- Du kan spare en del, hvis du har mulighed for at køre sammen med kolleger eller venner på arbejde og til arrangementer. Ellers kan du sælge bilen eller lade den stå og hoppe på cyklen i stedet.
- Køb og sælg brugt, og sæt et månedligt loft på dine cafébesøg. Skeln mellem "need to have" og "nice to have" - hvad har du brug for, og hvad er luksus?
- Kig på dine abonnementer til forskellige steder. Bruger du dit fitness-medlemskab eller kan løbebåndet skiftes ud med en løbetur i skoven?
- På længere sigt er der også penge at spare, hvis du bytter lejlighed med en anden familie, når du skal på ferie i stedet for at købe hotel. Husk at spare op til ferie, julegaveindkøb og andre store udgifter løbende, så du ikke får et chok, når måneden kommer.
Newspaq