Da en 45-årig mand i Retten i Viborg onsdag blev idømt to år og seks måneders fængsel for voldtægt af en 42-årige kvinde, var en video blandt bevismaterialerne.
Videoen havde den forurettede selv optaget, og viste ifølge TV Midtvest voldtægten, som skete på et tidspunkt, hvor kvinden og gerningsmanden var kærester.
Under bevisførelsen af videoen, samt afhøring af den forurettede, var der lukkede døre i retten, men anklager Katrine Melgaard fortæller til TV Midtvest, at det især var videoen, som viste at kvinden gentagne gange havde sagt fra, samt hendes vidneforklaring, der lå til grund for for domsafsigelsen.
Voldtægten foregik den 26. maj, og den dømte blev varetægtsfængslet efter dom til fuldbyrdelse af dommen eller indtil en eventuel anke.
Den 45-årige har efterfølgende kæret varetægtsfængslingen til landsretten, skriver TV Midtvest.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.