Statsforvaltningen beslutter hvert år, at der i omtrent 1000 sager er så meget tvivl om, hvem der er far til et barn, at der skal tages en dna-test, skriver Jyllands-Posten.
Og der er en tendens til stadig flere dna-test i sager om faderskab, siger kontorchef for faderskabsenheden hos Statsforvaltningen Mogens Elming.
- Det kan enten handle om, at der er flere mulige fædre, at den mand, som moderen har opgivet som far, nægter at anerkende faderskabet, eller at moderen nægter at opgive navnet på faderen, siger han til Jyllands-Posten.
Samtidig er der de såkaldte genoptagelsessager, hvor der rejses tvivl omkring et faderskab, der ellers er blevet slået fast, og hvor typisk mændene vil have bevis for, om de er fædre eller ej.
Sidste år drejede det sig om 182 sager. Men af dem var det kun 36 ansøgere, der fik mulighed for at gå videre med sagen og få foretaget en dna-test, skriver Jyllands-Posten.
- Vi må afvise en hel del af genoptagelsesansøgningerne for at beskytte familien og barnet mod en masse uro omkring, hvem der er far til barnet, siger Mogens Elming.
Han tilføjer, at det kan være svært at få genoptaget en sag, når barnet er mere end seks måneder gammelt.
Kontorchefen fortæller, at der primært er tale om mænd, som ønsker at slippe for faderskabet. Det kan for eksempel være på grund af mistanke om, at en anden mand kan være far til barnet.
Men det kan også dreje sig om mænd, der gerne vil have bevis for, at de er den biologiske far til et barn, de først har fået kendskab til efter flere år.
Dna-testene bliver udført af Retsmedicinsk Institut. I omkring 50 ud af 1000 sager nægter manden trods testresultatet at være far til barnet. Derfor går sagen videre til domstolene.
/ritzau/