Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, er uenig med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), når hun kalder regeringens skattereform for socialt afbalanceret.

- Den er alt andet end socialt afbalanceret. Når regeringen siger, at reformen er socialt afbalanceret, så gælder det i hvert fald ikke i forholdet mellem de, der er på arbejdsmarkedet, og de der står uden for, siger han.

- Specielt når beskæftigelsesfradraget forhøjes på samme tid, som kontanthjælpen beskæres, tilføjer han.

Han mener, at reformen vil ramme samfundets svageste, der i forvejen har rigeligt at kæmpe med.

- Reformen rammer især misbrugere, psykisk syge og dem, der har optaget gæld. Mennesker, der har svært ved at få en dagligdag til at fungere. Mange har allerede i dag svært ved at få enderne til at nå sammen økonomisk. Og nu får de sværere ved det.

- Og de har jo i høj grad brug for at få et solidt forsørgelsesgrundlag og hjælp til at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet, siger formanden.

For ham at se bliver det kontanthjælpsmodtagerne, der kommer til at betale en stor del af reformen i form af en mindre gunstig regulering af kontanthjælpen fremadrettet.

- Kontanthjælpen bliver jo beskåret nu. Den reguleres ikke, som den er blevet hidtil. På den måde bidrager overførselsindkomsten med 5,5 milliarder kroner. Altså betaler de socialt udsatte for festen, og det er urimeligt, siger Jann Sjursen.

- Det er jo ikke sådan, at socialt udsatte ikke ønsker at arbejde. Men der er simpelthen ikke arbejde til dem. De knokler og knokler for at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet, men der er ikke skabt muligheder for, at de kan få arbejde, mener han.

Socialdemokraternes skatteordfører Thomas Jensen anfægter dog Jann Sjursens udlægning af konsekvenserne for kontanthjælpsmodtagerne:

- Ingen bliver sat ned i ydelse. Den vil stadig stige i kroner og ører, fastslår han.

- For en kontanthjælpsmodtager betyder det, at ydelsen i gennemsnit over de næste ti år vil stige med 138 kroner om måneden efter skat mod 179 kroner med de nuværende regler, siger Thomas Jensen.

Han påpeger ligeledes, at den lavere regulering skal bidrage med 3 milliarder kroner og ikke 5,5 milliarder, som Jann Sjursen peger på.