Sættes dagpengeperioden ned med 26 uger, sådan som flere fagforeninger foreslår, vil det betyde, at 3000 ledige akademikere vil ryge ud over dagpengekanten. Det vil være en tredobling i forhold til til nu.
Det siger politisk chef i Akademikernes A-kasse (AAK), Michael Jacobsen.
- Det vil være en katastrofe. Lige nu har vi sagt "farvel" til 559 medlemmer, og med de nuværende regler med to års ret til dagpenge, vil det betyde, at 1000 falder ud over kanten, siger Michael Jacobsen til Ritzau.
- Sætter med dagpengeperioden ned med et halvt år, vil det betyde, at 3000 ryger ud af dagpengesystemet i løbet af 2013, siger han.
Over en tredjedel af dem, der ikke længere kan få dagpenge, er nyuddannede. Og Michael Jacobsen siger, at det ikke er, fordi de ikke vil have et job - men fordi der simpelthen ikke er job nok.
- At folk kan komme i arbejde, forudsætter, at der er et arbejdsmarked, hvor der er et vist træk. Lige nu ser vi kun faldende beskæftigelse, siger a-kassens politiske chef.
- Det er lige som en stoledans, hvor der er for få stole. Og der kommer ikke flere stole med i legen, bare fordi vi forkorter dagpengeperioden, siger han.
Det er blandt andet Dansk Metal og HK/Danmark, der er kommet med forslaget om, at der kan skæres et halvt år af den i forvejen forkortede dagpengeperiode.
Til gengæld skal det være markant lettere at genoptjene retten til dagpenge. I stedet for efter 52 ugers arbejde bør lønmodtagere få ret til dagpenge efter blot 13 ugers arbejde. Ligesom det er tilfældet i Sverige.
Og mens Michael Jacobsen er imod at forkorte perioden, mener han, at det vil være en god idé at se på genoptjeningskravene i stedet.
A-kassernes sammenslutning, AK-Kassernes Samvirke, vurderer, at det vil hjælpe mellem 20 og 25 procent af de udfaldstruede, hvis genoptjeningskravet ændres fra de 52 uger til de 26 uger, som det var før dagpengereformen.
/ritzau/