Selvfølgelig handler det om hensynet til de enkelte langvarige kontanthjælpsmodtagere. For de er i en situation, hvor ingen har det godt med at være.
Men bortset fra det, er det også simpel nødvendighed, der får Hjørring Kommune til at bruge 125 millioner kroner på at gøre de mest udsatte borgere parate til arbejdsmarkedet.
Hjørring skal simpelthen bruge alt, hvad der kan krybe og gå på arbejdsmarkedet, forklarer kommunens arbejdsmarkedschef Michael Duus Nielsen.
- Vores arbejdsstyrke falder, fordi folk flytter fra yderområder som vores ind til de store byer. Lige nu oplever vi, at Aalborg er en magnet i vores region. Men ser vi 30-40 år frem, vil ikke engang Aalborg kunne fastholde sin arbejdskraft. Den vil flytte til København, Århus og Trekantsområdet, hvis den nuværende erhvervsstruktur fortsætter, siger han.
Unge flygter fra byen
Som Avisen.dk skriver i dag, er antallet af langtidsledige på kontanthjælp steget, siden reformen af kontanthjælp trådte i kraft den 1. januar 2014.
Læs også: Bistandsboom? Flere langtidsledige kastes rundt i systemet
I Hjørring har politikerne enstemmigt vedtaget, at ingen ledige skal cykle alene rundt i kontanthjælpsystemet. Det er har kommunen ganske enkelt ikke råd til.
Udviklingen er en kæmpe udfordring for Hjørring, fordi de lokale virksomheder mangler arbejdskraft. Og den skal de have, hvis ikke man skal indstille sig på, at virksomhederne også finder andre græsgange, påpeger arbejdsmarkedschefen.
- Ser man på, hvem der flytter, så er det primært 16-30-årige, der tager af sted for at uddanne sig. Kom de igen, kunne man leve med det, men det gør de ikke. Tilbage står vi så med nogle, der er lidt mere udfordret. Det er derfor, vi smider 125 millioner kroner efter dem, for vi har brug for arbejdskraften, siger han.
Udlændingestrøm tørrer ud
Udenlandsk arbejdskraft løser ikke problemet i længden, mener Michael Duus Nielsen.
- Nu ser vi jo, at det går bedre i nogle af østlandene inden for EU. Polakkerne rejser jo ikke ud på samme måde som de gjorde for bare fem år siden. Så kommer der mange rumænere op, men det skal også nok få en ende, når deres land kommer ordentlig på fode.
Samtidig er langvarig kontanthjælp en større økonomisk byrde for en delvis affolket kommune som Hjørring end for de kommuner, hvor de unge flytter hen.
De 125 millioner kroner bruges til flere ressourcer og opbygningen af en ny struktur i den kommunale forvaltning, som understøtter tværfaglighed og helhed i indsatsen for kommunens udsatte borgere.
Armene i vejret
De principper afprøvede kommunen allerede i perioden 2009-2012 i et forsøg med modtagere af sygedagpenge. Og dét med så stor succes, at man havde armene i vejret, da Folketinget for et par år siden gjorde det til ledetråden i sine reformer af førtidspension, fleksjob og kontanthjælp.
- Den måde at arbejde på er den rigtige og virker, siger Michael Duus Nielsen.
Hvor der i landet som helhed kom flere langvarige kontanthjælpsmodtagere i 2014, var udviklingen stik modsat i Hjørring.
Kommunens indsats får Dansk Socialrådgiverforening til at udråbe Hjørring som noget nær det eneste lyspunkt i en skov af passive kommuner.
Størstedelen lader bare antallet af langvarige kontanthjælpsmodtagere vokse trods kontanthjælpsreform og målsætninger om helhedsorienterede og tværfaglige indsatser i forhold til de udsatte, mener formand Majbrit Berlau.
Ingen vej udenom
Michael Duus Nielsen mener, at andre kommuner lige så godt kan springe ud i det. Han peger på, at det kan blive dyrt at udskyde processen med de ændrede refusionsregler, der træder i kraft ved årsskiftet. De betyder, at kommuner vil få færre penge af staten, jo længere en borger er på en bestemt ydelse.
- Ingen tvivl om, at hvis man ikke gør de nu, så gør man det i hvert fald, når refusionsreformen slår igennem. Så bliver det rigtig dyrt at have folk på kontanthjælp i de tre-fire år, der er gennemsnittet, påpeger han.