Kolibakterier, rotte-sygdomme og livslang leverbetændelse.
Myndighederne advarer danskere mod at røre vandet i gader og kældre, når de svømmes over efter skybrud.
Men de redningsfolk, der søndag nat og mandag morgen vadede rundt i kloakvand for at redde uheldige danskere ud af deres biler og boliger får ringe beskyttelse.
Der stilles nemlig ingen krav om, at de bliver vaccineret. Sådan lyder kritikken fra Fagforbundet FOA, Brandmændenes Organisation og Reddernes Landsklub, der blandt andet tæller over 3.000 Falck-ansatte.
”Når man på sin arbejdsplads kan blive udsat for den her risiko, så bør man også blive tilbudt en vaccination. Det er arbejdsgiverens ansvar,” siger Reiner Burgwald, sektorformand for teknik- og serviceområdet i FOA.
Der findes ikke tal eller undersøgelser for, hvor mange redningsarbejdere, der bliver syge efter et skybrud, som der ramte Danmark forrige weekend.
”Det er heldigvis sjældent - det er ganske få tilfælde om året, ” siger formand for Reddernes Landsklub Vagn Flink Pedersen.
Dødelig bakterie fra rotteurin
Men det er alvorlige sygdomme, redningsfolkene risikerer, lyder det fra Jens Peter Bonde, professor og overlæge ved arbejdsmedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital.
”Man risikerer at få en leverbetændelse kaldet Hepatitis A. Den smitter gennem vandet og kan give gulsot og flere ugers alvorlig sygdom. Der ud over risikerer man også stivkrampe, hvis man har sår på kroppen. Den farligste sygdom er en bakterie, som kommer fra rotteurin og kaldes Leptospirose. Den er dødelig, og vi oplever dødsfald hver gang, der er oversvømmelser,” siger han og understreger, at det ikke nødvendigvis er blandt redningsfolkene.
Netop derfor kræver Arbejdstilsynet, at alle kloakarbejdere bliver vaccineret mod Hepatitis A, Stivkrampe og Polio.
”Der blev lavet en undersøgelse, som viste at københavnske kloakarbejdere havde flere antistoffer mod hepatitis A i blodet end befolkningen, fordi de så ofte blev udsat for smitten,” siger Jens Skovgaard Lauritsen, der er kontorchef i Arbejdstilsynet.
Når det ikke er lige sådan for redningsarbejderne, skyldes det, at man generelt er meget forsigtig med at stille krav om vaccinationer.
”Grundlæggende er vaccine ikke noget, Arbejdstilsynet vil stille krav om i reglerne, med mindre risikoen gør det nødvendigt. Der kan for eksempel være ansatte, som ikke ønsker det, og dermed vil være udelukket fra arbejdet. Det er arbejdsgiveren, der hver gang skal vurdere risikoen og sørge for, at sikkerheden er i orden,” siger han.
Tilbud, hvis man har fået beskidt vand i munden
I mange kommuner varetages beredskabet af Falck. Lægelig direktør i Falck, Matthias Giebner, forklarer, at Falck altid afvejer risikoen i de enkelte situationer og behandler efterfølgende med vaccinationer, i stedet for at vaccinere hele mandskabet.
”Vi behandler alle, der har været udsat for en konkret risiko. Det kunne for eksempel være medarbejdere, der har været ude og rydde op efter en væltet slamsuger, eller at man i forbindelse med oversvømmelser har fået noget beskidt vand i munden,” siger han og understreger, at han ikke kender til nogen tilfælde, hvor ansatte er blevet smittet med hepatitis.
Men er man for eksempel ingeniør og arbejder med spildevand, så bliver man automatisk tilbudt vaccine.
”Vi tilbyder selvfølgelig alle vores medarbejdere, der overhovedet er i kontakt med spildevand, en vaccination. Det er kun rimeligt,” siger kommunikationsdirektør Christian Malling fra virksomheden Grontmij, der rådgiver om byggeri og miljø.
"Ikke sjovt at tænke på når man sprøjtes til"
Men det kan ikke være rigtigt, at der først skal et dødsfald på bordet, før alle redningsarbejderne får vaccinen tilbudt, lyder det blandt andet fra Brandfolkenes Organisation.
”Vi er ude ved mennesker, der er i nød. Det er ikke sjovt bagefter, hvis man pludselig er blevet sprøjtet til med blod eller afføring. Derfor er der mange, som af sig selv vælger at blive vaccineret bagefter,” siger Tommy Kjær, næstformand.
Han fortæller, at redningsfolk på Island tilbydes rutinemæssige vaccinationer mod Hepatitis A og B, altså leverbetændelse samt stivkrampe, ligesom de største korps i Norge.
Kommunernes Landsforening er ikke afvisende, men har brug for tid til at undersøge sagen nærmere, før de kan udtale sig til Avisen.dk.