Da der forleden udbrød brand i en mejetærsker på Lyø, måtte brandfolkene tænke kreativt under slukningsarbejdet.
Brandfolkene kunne ikke få vandet frem på grund af en høj skrænt. De måtte derfor have assistance fra Faaborg, men mens de ventede, var branden ved at sprede sig til de omkringliggende marker. Derfor valgte de at hælde gylde i maskinen.
”Problemet var, at det var vanskeligt at få vandet frem. Godt nok var det kun 50 meter fra stranden, men der var en skrænt på otte meter, så de kunne ikke få det op. Så de handlede snarrådigt, det må jeg sige”, fortæller beredskabschef Gerner Nielsen fra Faaborg-Midtfyn Kommune til Fyens Stiftstidende.
Da brandfolkene fra Faaborg kom frem i deres hurtigbåd, fik de efterslukket branden på mere traditionel vis med vand.
Kilde: Beredskabsinfo