I dag fortryder den katolske præst og domprovst Geoff Baron, at han lod sig provokere.
- Jeg opførte mig helt skandaløst. Det står helt klart, siger Geoff Baron til en lokal radio efter at have overreageret på en gruppe unge, der brugte en plads foran hans katedral St Patrick s i Melbourne til at skate på. Det skriver CNN.com.
Hele optrinet, hvor præsten gik fuldstændig verbalt amok, blev filmet af en af de unge og lagt ud på YouTube.
- Move you fucking fool, skriger præsten blandt på net-videoen, hvor han også råber alt muligt racistisk efter de unge.
Og det er blevet for belastende for den Katolske Kirke i Australien.
- Jeg har valgt at fritage Geoff Baron fra det pres og ansvar han har som katedralens domprovst, siger Melbournes ærkebiskop Denis Hart.
Geoff Baron har over for flere medier undskyldt sine handlinger, men han fastholder, at de unge provokerede ham helt vildt.,
- De opførte sig som hyæner, forklarer han.
Se videoen her på YouTube og døm selv.