Styringssvigt.

Forfatter og ledelsescoach Jan Nørgaard afskyr det ord.

- I et kvart århundrede har beslutningstagere lagt så mange styringslag ind over den offentlige sektor, at de ansatte næsten ikke kan trække vejret. Og så kalder man det styringssvigt, når der er en skandale. Det provokerer mig helt vildt, siger han. 

Skandalerne i den offentlige sektor har hobet sig op de senere år. SKAT har ikke styr på inddrivelse af skatter og punger ud med milliarder i udbytteskat til spekulanter.  Finanstilsynet har ikke opdaget hvidvask for milliarder i blandt andet Danske Bank og nu Nordea på Vesterbrogade.

Og i Socialstyrelsen lykkedes det Britta Nielsen i årevis at fuske og svindle for mere end hundrede millioner kroner.

- Gang på gang kommer der bortforklaringer med henvisninger til, at der er sket et styringssvigt. Men hvordan kan det være, at ansvaret ikke placeres, mens der straks bliver ballade, hvis en arbejdsløs overtræder en lille bitte ting på Jobcentret, spørger Jan Nørgaard.

Han pointerer, at toppolitikere, departementschefer, kommunaldirektører og tonsvis af kommissioner ikke kan blive ved med at fralægge sig ansvaret og blot nedsætte et hav af langvarige og dyre advokatundersøgelser og kommissioner. Det er hos beslutningstagerne, at styringssvigtet i virkeligheden er foregået.

Ligegyldige kuk-kuk-processer 

- Du godeste, hvad har beslutningstagerne og alle de strategiske konsulenter lavet igennem alle de år? Som borgere får vi jo slet ikke det for skattekronerne, som vi putter ind i systemet, mener han.

- Mange steder i den offentlige sektors ledelseslag bruger man vanvittig meget tid på ligegyldigheder og kuk kuk-beslutningsprocesser i stedet for at involvere og lytte til de ansatte, fastslår Jan Nørgaard.

Der anvendes skattekroner i historisk omfang på meningsløse processer, som skaber frustration hos medarbejdere og ledere.

Udover at være forfatter til debatbøger om ledelseskrisen i den offentlige sektor er han også administrerende direktør i ledelseshuset Cairos, hvor han rådgiver ledere i både den offentlige og private sektor.

Lappeløsninger

Det er ikke bare skandalesagerne om fusk og svig, der får Jan Nørgaard til at slå alarm over tilstanden i den offentlige sektor.

Det er også tidspres, dårligt arbejdsmiljø og stress-bølgen blandt læger, pædagoger og sosu’ere, der får ham på stikkerne. Og det er frustrationen over, at så mange politikere og beslutningstagere forestiller sig, at de kan fikse den offentlige sektor med advokatundersøgelser, en ledelseskommission, et stress-panel og overveje at beskytte det psykiske arbejdsmiljø i lovgivningen.

- Det er jo ikke andet end lappeløsninger. Vi skal have fat ved nældens rod og turde se de fundamentale problemer i øjnene og handle på dem. Det haster med en demokrati- og ledelsesreform, noterer han.

Jan Nørgaards påstand er, at vi måske var sluppet for kollapset i SKAT, for Britta Nielsen-sagen, for milliard-udgifter på højt sygefravær i den offentlige sektor og mistilliden til politikerne, hvis ikke ledelsesansvaret var blevet eroderet af kapitalismen og konkurrencestatens indtog i det offentlige Danmark.

- I nyere tid er kapitalismen blevet så stærk, at den har udviklet sig til et grænseløst begær efter at opnå økonomisk gevinst og profitmaksimering. Den form for kapitalistisk tænkning er simpelt hen flyttet ind i hjernerne på beslutningstagerne i den offentlige sektor, mener han.

Jan Nørgaard oplever, at dømmekraften og ansvarspligten har lidt skade, og at kapitalisme-tænkningen har skabt en livsfarlig ledelsesfælde, som mange beslutningstagere mod deres vilje falder i.

Dokumentations-tyranni og performance-målinger er ifølge ham udtryk for netop forkerte beslutninger.

- Konsekvensen er, at skattekroner i historisk omfang anvendes på meningsløse processer, som skaber frustration hos medarbejdere og ledere. Fordi de ikke kan bruge tilstrækkelig tid på det, de er sat i verden for. Nemlig borgere og virksomheder, siger han.

På Titanic-kurs

Jan Nørgaard betoner, at vi skal styre og organisere den offentlige sektor på en helt anden måde, hvis den skal væk fra det, han betegner som en Titanic-kurs.

- Jeg hører om sindsygt dygtige læger, der går grædende hjem fra arbejde, fordi man har indført Sundhedsplatformen. De føler ikke, at de kan passe deres arbejde. Der er truffet en beslutning fra toppen, der forplanter sig ned ad og ødelægger så meget, fordi man glemmer at lytte til dem, der har fingrene nede i virkeligheden, siger han.

Mange ledere i den offentlige sektor har truffet beslutninger hen over hovedet på medarbejderne, påpeger han. Og noterer, at det nogle steder er blevet en kultur, der fremmer karrieren og bonusordningen.

- Alle mennesker har brug for at være i fællesskaber, når vi løser vores arbejdsopgaver. Vi har også brug for, at vores arbejde giver mening. Og vi har brug for, at der bliver skabt psykologisk ro og strategisk retning for vores arbejde. Men alt det savner mange i dag, mener Jan Nørgaard. 

Ikke diktater fra oven

Og der er her, at en reform skal rydde op efter kapitalismens mangeårige vanrøgt af den offentlige sektor, noterer Jan Nørgaard.

- Man har stadig en forestilling om, at man fra toppen kan træffe beslutninger på baggrund af noget viden, som man indhenter fra analyse- og kommunikationsbureauer. Så beslutter man noget og udstikker en retning. Man har glemt, at sygeplejersker, læger, lærere, ergoterapeuter og alle andre har gået i skole, hvor de har lært at være kritiske, pointerer forfatteren.

Han kalder det fatalt, at beslutningstagerne har alt for travlt og springer involvering af de ansatte over og bare træffer beslutninger, der ikke virker i praksis.  

- Meningsskabelse skal forløses ved at involvere folk og ikke med et diktat fra oven. Vi har allerede en demokratisk styreform, men vi bruger den bare ikke ude på de offentlige arbejdspladser, siger han.

- Det er ærgerligt i forhold til både produktivitet og trivsel, men også farligt for vores demokratis robusthed på længere sigt, mener han.

Bagmandspolitiet i fuld gang 

Jan Nørgaard fremhæver Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet – Bagmandspolitiet – som et eksempel på, at det godt kan lade sig gøre opbygge en fælles forståelse af, hvorfor man er til.

- Den nye statsadvokat gik i gang med at involvere medarbejderne ved at diskutere: Hvorfor er vi her egentlig? Oven på den fælles forståelse bygger man så nogle få meningsfulde mål, som man skal opnå og man undlader for alt i verden et hav af meningsløse detailstyringsmål. Så skal man have friheden til at kunne bruge sin faglighed – som jurist, politimand, efterforsker, HK’er i Bagmandspolitiet, siger han.

- Grundfortællingen skal komme nedefra og op, og hele den styringsfiksering, der er lagt ind over hele Danmark, skal trækkes tilbage og erstattes med substans og ledelsesansvar, siger Jan Nørgaard.

OK18 var barnemad

Frustrationen over styringsfikseringen hænger uden på tøjet hos mange offentligt ansatte, anfører Jan Nørgaard. Og både politikere og embedsmænd på centrale poster bør vågne op og indse, at de store demonstrationer i forbindelse med OK18 kun var barnemad sammenlignet med, hvad der kan ske i fremtiden, hvis de ikke besinder sig.

- OK18 handlede ikke kun om den betalte frokostpause. Mange føler, at de er blevet trådt på så mange gange, at de går ind og kæmper på kapitalismens præmisser for at få mere i løn og bevare frokostpausen. Og hvis folk ikke føler sig set, hørt og forstået i involverende faser, får man ikke folk med, og de protesterer, siger han.

Til sin nye bog har Jan Nørgaard gennemført interviews med mere end 50 beslutningstagere og medarbejdere på forskellige niveauer i Danmark. Og han oplever, at mange er bekymrede og frustrerede, ligesom tilliden til politikerne og demokratiet er i krise.

- Når jeg spørger folk, hvad de vil stemme ved næste folketingsvalg, svarer mange, at de ikke aner det. Nogle stemmer, fordi de skal sætte et kryds, men de føler sig hjemløse og opgivende. De oplever ikke, at problemerne bliver løst – hverken i den offentlige sektor eller hvad angår klimaet og den stigende ulighed, siger han.

Rød tråd fra klima-helt til tillidskrise

»Det er da tankevækkende, at en ung kvinde fra Sverige er blevet den nye helt i forhold til verdens klima-problemer. Det burde jo være politikerne. Er det ikke det, som vi betaler for i en social kontrakt? Vi almindelige borgere bliver stadig mere bekymrede over, at de store problemer ikke bliver løst, der hvor de rettelig burde løses,« mener han.

Selvom der er langt fra svenske Greta Thunberg, der vil frelse kloden fra undergang på grund af global opvarmning, og til styringskrisen i den offentlige sektor i Danmark, mener Jan Nørgaard, at der er en rød tråd.  

- Kapitalismen gennemsyrer og skævvrider vores demokratiske tænkning og involvering, og det skal bringes tilbage i balance, siger han og understreger, at han ikke er ude på at give kapitalismen dødsstødet men bare at bruge kapitalismen rigtigt og side om side med demokratiet.

Politikere på efteruddannelse

- Jeg mener, at staten skal spille en mere magtfuld rolle samtidig med, at det decentrale lokale niveau skal have endnu mere magt. Der er for meget klumpspil på midtbanen i dag. Vi skal have mere magt i toppen til at klare både driftsspørgsmål og store opgaver og sikre, at kapitalismen kan udvikle sig i en bæredygtig retning. Og så skal vi have revitaliseret demokratiet, siger han og bander over, at vi bruger udtryk som udkantsdanmark og ghetto-områder.

Ifølge Jan Nørgaard er det igen kapitalismens indtog i meningsdannernes hjerne, der har opfundet et begreb som Udkantsdanmark.  

- Vi skal have intelligent magt i toppen. Vi er nødt til at hjælpe politikerne fremadrettet og lave en slags uddannelsesprogram, så de vitterligt forstår, hvilken rolle de har i forhold til vores demokrati, bæredygtige løsninger og arbejdsglæde, siger han.