Der mangler detaljeret viden om, hvilke personer i det danske samfund som har størst risiko for at begå selvmord, og hvorfor det er sådan.
Det mener Merete Nordentoft, overlæge ved Psykiatrisk Center København og professor i psykiatri ved Københavns Universitet.
- Vi skal have overblik over risikogrupperne, vi må tage dem en for en og se, hvad vi kan gøre for dem, siger hun til Kristeligt Dagblad.
I 2015 døde 564 mennesker ved selvmord. Til sammenligning blev 178 dræbt i trafikken samme år ifølge Vejdirektoratet.
Og Merete Nordentoft efterlyser samme detaljerede viden om dem, der begik selvmord, som man har om de trafikdræbte.
- Rådet for Sikker Trafik ved for eksempel præcis, hvor mange der døde i højresvingsulykker, om føreren var spirituspåvirket - informationer, der gør, at man kan sætte præcist ind præventivt, siger hun.
Siden årtusindskiftet har godt 600 danskere hvert år begået selvmord - omkring tre gange så mange, som der dræbes i trafikken.
Selvmordstallet toppede i 1980, hvor 1617 danskere tog livet af sig selv og er siden reduceret med næsten to tredjedele, men er nu stagneret og har ligget på samme niveau i cirka 15 år.
Faldet i selvmord siden 1980 har flere årsager. Nogle af de metoder, folk anvender, er blevet mindre farlige.
Andre faktorer er sikrere psykiatriske afdelinger og bedre hjælp, eksempelvis i form af telefonrådgivningen Livslinien samt regionernes centre med fokus på selvmordsforebyggelse.
Især selvmord blandt kvinder er faldet markant. Hvor 1,7 mænd begik selvmord for hver kvinde i 1980, er tallet i dag næsten tre mænd for hver kvinde, påpeger Merete Nordentoft.
Dermed er det en risikofaktor i sig selv at være mand frem for kvinde, ligesom alder har betydning.
Den højeste selvmordsrate finder man blandt personer på 80 år eller ældre.
Andre udsatte risikogrupper er personer med psykisk sygdom, alkohol- og stofmisbrugere, mennesker, der for nylig er diagnosticeret med en alvorlig somatisk sygdom, mennesker med en plettet straffeattest samt hjemløse.
/ritzau/