Af Jacob Basbøll, europa@avisen.dk
Det er helt ufatteligt, at det kun er 12 år siden, at kuglerne fløj gennem Sarajevos kolde luft.
Ser man byen i dag, virker den på en gang velfungerende og pulserende, men også fattig og mærket.
Mærkerne er de arrede husfacader, der fortæller om lige så mange liv, der fik ar under den serbiske belejring af den bosniske hovedstad i årene 1992-1995 - den længste belejring i moderne historie.
Man bemærker dog ikke straks, at forfaldet ikke bare er misvedligeholdelse, men rester af krigen.
Men kigger man op på husene, kommer der pludselig skudhuller i hundredevis til syne.
Et sted i Sarajevo var værre end de andre under byens to et halvt år lange belejring. I dag hedder gaden Zmaja Od Bosne, men i 90 erne var den berygtet som Sniper Alley - Snigskytternes Allé.
Vejen er den trafikale hovedåre i Sarajevo - den går fra lufthavnen til centrum og forbinder den gamle by med den nye.
Vejen til vandet
Under belejringen var Snigskytternes Allé et af de få steder, hvor befolkningen havde adgang til rent vand. Så man var nødt til at krydse den.
Men i højhusene omkring vejen lå snigskytter på lur, og med et enkelt tryk på aftrækkeren kunne de forandre et liv for evigt. Eller ende det.
Nogle gange nøjedes de med at såre de civile, der krydsede.
I håb om, at nogen ville komme dem til hjælp, så snigskytterne fik flere mål at skyde efter.
I følge tal fra 1995 sårede snigskytterne 1.030 personer, dræbte 225, hvoraf 60 var børn.
Alt det bliver man stadigt synligt mindet om, når man går en tur af Zmaja Od Bosne.