Fagbevægelsen skal melde sig anderledes ind i kampen, hvis den ønsker langvarige forbedringer for sine medlemmer. Det skriver Joachim B. Olsen (LA) i et debatindlæg hos finans.dk.
Enten skal fagbevægelsen kæmpe for det, Joachim B. Olsen kalder for 'små symbolske gevinster', eller også skal den give den hele armen og sikre langsigtede forbedringer.
- Hvis de vælger det sidste, så skal de droppe deres rituelle modstand mod en lavere selskabsskat. For selskabsskatten er reelt set en skat på virksomhedernes ansatte – og hermed fagbevægelsens medlemmer. Det er med andre ord ikke virksomheden, men lønmodtageren, som betaler selskabsskatten i form af en lavere realløn, skriver Joachim B. Olsen på finans.dk.
Netop derfor mener Joachim B. Olsen, at det bør være 'hjerteblod' for fagbevægelsen at sænke selskabsskatten.
I dag er selskabsskatten på 22 procent. Den blev sænket fra 25 procent af Helle Thorning-Schmidts regering i 2013.
Joachim B. Olsen så gerne, at den blev sænket til 12,5 procent. Det vil ifølge finansordføreren kunne aflæse sig i en reallønsfremgang på 1,7 procent per arbejdstime.
- Fagbevægelsen siger, at de vil prioritere uddannelse frem for lavere skat. Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved, at uddannelse er godt, og derfor er der også lige lavet en trepartsaftale, hvor vi bruger 2,5 milliarder ekstra på uddannelse. Men det er begrænset, hvad én milliard mere til uddannelse vil give til lønmodtageren. Derimod ved vi, at hver milliard vi sænker selskabsskatten, vil kunne aflæses direkte på lønmodtagerens rådighedsbeløb, skriver Joachim B. Olsen på finans.dk.
Joachim B. Olsen henviser til, at Danmarks Statistik har vurderet, at investeringer i maskiner, nye computere og arbejdsgange er det, der først og fremmest bonner ud på reallønsfremgangen. Derfor er vejen frem en lavere selskabsskat og ikke mere uddannelse, pointerer Joachim B. Olsen.
LO: Det er noget sludder
Hos LO køber man ikke Joachim B. Olsens idé om, at en lavere selskabsskat er vejen frem.
- Det er noget sludder, at lønmodtagerne ville få mere i lønningsposen ved at lette selskabsskatten, end hvad fagbevægelsen skaffer ved overenskomstforhandlingerne. Hele vejen gennem krisen har vi været i stand til at hente lønstigninger hjem, der i gennemsnit langt overstiger den teoretiske effekt, en lavere selskabsskat vil have på medarbejderes løn ifølge Finansministeriets beregninger, skriver Lizette Risgaard i en mail:
- Og så udelader Joachim B. Olsen også meget behændigt, at det ifølge Finansministeriets beregninger ville koste statskassen mellem 5 og 10 milliarder at sænke selskabskassen, som han foreslår. Det ville selvfølgelig gå enormt meget ud over den velfærd, som ifølge utallige meningsmålinger er vigtigere for lønmodtagerne end skattelettelser. Når vi varetager lønmodtagernes interesser, så foretrækker vi at lytte til selve lønmodtagerne.
Lønmodtagerne vil ikke få mere i posen ved at sænke selskabskatten, påpeger Lizette Risgaard. Ifølge LO har de seneste overenskomstforhandlinger betydet en samlet lønstigning på 2,8 procent frem mod 2020. Det er blandt andet sket gennem øgede betalinger til pension og fritvalgsordninger. Joachim B. Olsen skal altså ikke regne med, at fagbevægelsen bider på krogen.
- En lavere selskabsskat er primært til glæde for de aktionærer, der i forvejen har rigeligt, mens lønmodtagerne skal betale med en dårligere velfærd. Og det er jo i virkeligheden ikke så overraskende, når forslaget kommer fra en person, som tidligere har opfordret til at indskrænke konfliktretten, og som mener, at mennesker, der er nedslidte efter et langt arbejdsliv, bare burde tage sig sammen. Det ville klæde Joachim B. Olsen at lade være med at misbruge lønmodtagerne i sin jagt på skattelettelser til de rigeste, skriver Lizette Risgaard.