Jeppe Kofod (S) og Morten Løkkegaard (V) spurter derudad og lægger sig i førerfeltet op til det kommende valg til Europa-Parlamentet.
I en ny måling, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for Tænketanken Europa, står både Socialdemokratiet og Venstre til fremgang ved EU-valget.
Socialdemokratiet står i YouGov-målingen til at få 22,5 procent af stemmerne. Det er en solid fremgang siden seneste parlamentsvalg i 2014, hvor S måtte nøjes med 19,1 procent af stemmerne.
Venstre går også pænt frem og scorer næsten 20 procent af stemmerne, og bliver dermed det andet største danske parti i Europa-Parlamentet. Ved seneste parlamentvalg fik Venstre et katastrofevalg med kun 16,6 procent af stemmerne.
Det er den første repræsentative måling blandt 2.028 respondenter, der er gennemført i 2019. Her er danskerne blevet spurgt, hvad de vil stemme til Europa-Parlamentsvalget, der finder sted søndag 26. maj.
Brexit er øjenåbner
S-spidskandidat Jeppe Kofod er glad for opbakningen.
- Jeg tror, at danskerne bakker op om os, fordi vi hverken vil ud af EU men heller ikke er jubeleuropæere. Vi vil faktisk bare have et bedre EU. Og så er vi meget aktive i kampen mod skattely og kampen for bedre lønmodtagerrettigheder og den grønne omstilling, siger han.
Morten Løkkegaard, spidskandidat for Venstre, er da også glad for den nye måling men understreger, at man altid skal passe meget på målinger, der er gennemført fire måneder før et valg.
- Men jeg tror, at der er potentiale til, at vi får et godt valg, fordi Brexit har været en øjenåbner i forhold til, hvor vigtigt og nødvendigt europæisk samarbejde er. Og for et proeuropæisk parti som Venstre, skal det manifestere sig nu, siger han.
Sådan vil vælgerne stemme til Europa-Parlamentet i maj
Dansk Folkeparti står til en kæmpe vælgerlussing. Ved parlamentsvalget for fem år siden fik DF et rekordvalg med 26,7 procent af stemmerne og en halv million personlige stemmer på partiets spidskandidat Morten Messerschmidt.
I dag ville DF kun få knap 18 procent af stemmerne og ryge fra at være det største danske parti i EU-parlamentet til en tredjeplads.
DF mangler spidskandidat
Selvom der er fire måneder til EU-valget vurderer seniorforsker i Tænketanken Europa Maja Kluger Dionigi, at DF får svært ved at indhente det forspring, som S og V har lige nu.
- Dansk Folkeparti har som det eneste parti stadig ikke peget på en spidskandidat, så allerede der er partiet bagud, fordi kendte ansigter betyder rigtig meget, siger hun.
Derudover er DF også belastet af beskyldninger om misbrug af EU-midler, der ifølge seniorforskeren kan smitte af på vælgernes lyst til at sætte kryds ved partiet.
Socialdemokratiet: Jeppe Kofod
Venstre: Morten Løkkegaard
SF: Margrete Auken
Folkebevægelsen mod EU: Rina Ronja Kari
Enhedslisten: Nikolaj Villumsen
Alternativet: Rasmus Nordqvist
Konservative: Pernille Weiss
Liberal Alliance: Mette Bock
Dansk Folkeparti: Har endnu ikke udpeget kandidat
Hos De Konservative skal den relativt ukendte Pernille Weiss sælge EU-billetter i stedet for den garvede Bendt Bendtsen. Ifølge målingen fra Tænketanken Europa står konservative til et valgnederlag. Ved seneste valg fik partiet næsten hver tiende stemme, mens K nu står til kun at hente 4,8 procent af stemmerne.
- Det bliver hårdt arbejde for Pernille Weiss, fordi hun ikke er kendt udenfor konservative kredse. Men i sin kampagne vil hun kunne slå på, at det er vigtigt for Danmark at bevare en plads i den største og mest indflydelsesrige gruppe i Europa-parlamentet, og det vil sandsynligvis kunne give stemmer, mener Maja Kluger Dionigi.
Liberal Alliance stiller op med kulturminister Mette Bock som spidskandidat, men her hjælper kendis-effekten tilsyneladende ikke. I hvert fald står partiet kun til 4,4 procent af stemmerne og får dermed ikke en af Danmarks 14 pladser i parlamentet.
Hvis målingen holder vand, får Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti hver valgt tre medlemmer, mens Venstre får fire mandater på grund af valgforbund med Konservative og Liberal Alliance.
Det betyder også, at Konservative ville ryge ud af Parlamentet for første gang nogensinde, men Tænketanken Europa pointerer, at det er på marginalerne og behæftet med stor usikkerhed.
Radikale, SF og Folkebevægelsen mod EU genvinder hver et medlem af parlamentet, mens Enhedslisten for første gang vinder en plads i Bruxelles.
Går imod EU-strømmene
EU-forskeren pointerer, at danske vælgere ifølge den nye måling går imod vælgerstrømmene i resten af Europa.
- Både Socialdemokratiet og Venstre går tilsyneladende frem ved det kommende Europa-parlamentsvalg herhjemme, mens de to partier på tværs af Europa går markant tilbage. Så der er et omvendt mønster herhjemme, siger Maja Kluger Diogini.
Venstres spidskandidat Morten Løkkegaard mener, at danskerne har fået øjnene op for vigtigheden af europæisk samarbejde i kølvandet på blandt andet Brexit og en verden i opbrud. Og så søger vælgerne væk fra yderfløjene og hen til blandt andet Venstre. Foto: Jens Nørgaard Larsen, Ritzau Scanpix.
Tilsvarende står yderfløjene og de EU-skeptiske partier som Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU til at miste terræn i Danmark, mens de vinder frem i resten af EU-landene.
- Der er fremgang til den danske venstrefløj ved det kommende Europaparlaments-valg, og Enhedslisten står til at komme ind for første gang. Men Enhedslisten har blødt op i deres EU-modstand og har ikke den hårde EU-skepsis som tidligere, forklarer hun.
Jeppe Kofod mener, at danske vælgere søger væk fra yderfløjene og mod midten ved det kommede Europaparlamentsvalg, fordi politikerne herhjemme i høj grad har taget bekymringen for migration og indvandring alvorligt.
- I Danmark har Socialdemokratiet insisteret på at have styr på migration og indvandring og går op imod grådighed. Så vi er meget aktive på den økonomiske retfærdighed og kampen mod ulighed, og det tror jeg, at vælgerne belønner os for, siger han.
Morten Løkkegaard mener især, at Brexit forklarer, at danske vælgere er på flugt fra yderfløjene.
- Dansk Folkeparti har også tabt luft, fordi hele deres Europapolitik er skvattet sammen i kølvandet på Brexit. Jeg tror, at mange vælgere har taget bestik af det, og nu skifter tilbage til blandt andet Venstre, siger han.
Artiklen er opdateret 23. januar 10.30, da der har været fejl i Tænketanken Europas beregninger over mandatfordelingen. I første udgave af artiklen fremgik det, at Venstre fik tre pladser og Konservative 1 plads i Europa-Parlamentet.