Tårerne strømmer ned af hendes kinder.
Efter halvandets års ledighed er der i februar i år endelig en kursusleder, der har lyst til at høre om 28-årige Monica Therese Jacobsens mareridt som arbejdsløs. Om frygten for at blive en del af en tabt generation.
"Jeg var bange for, at ingen nogensinde vil betale mig en løn, for den ekspertise, jeg sad inde med," forklarer Monica Therese Jacobsen.
Danmark har postet penge i hende siden hun blev født og senest betalt en kandidatuddannelse fuld høje karakterer i Statskundskab fra Københavns Universitet, som hun afslutter i september 2009.
Men trods en fældet regnskov på gulvet i stakken af jobansøgninger kan den nyuddannede Monica Therese Jacobsen ikke finde et arbejde, hvor hun kan bruge sin viden til at skabe resultater – og betale tilbage over skatten.
Heller ikke kurser, løntilskud og virksomhedspraktik belønner hende med en plads i startopstillingen. Snarere føler hun sig smidt af holdet og sat ud på sidelinjen.
"Jeg har i lang givet mig selv skylden og erkendte først meget sent, at det også var finanskrisens skyld. For man gør jo alt, hvad man overhovedet kan," siger hun.
Som månederne går, bliver Monica Therese Jacobsen mere og mere i tvivl om, hvorvidt hun rent faktisk er i stand til at varetage et job, der matcher hendes kandidat i statskundskab.
"Jeg kan huske, at jeg en dag efter nogle måneders arbejdsløshed, fortalte min veninde om et job, jeg ville søge på Bornholm. Jobbet bestod i at vise besøgende rundt på et affaldscenter," fortæller Monica Therese Jacobsen, mens hunlangsomt ryster på hovedet.
Den 28-årige Monica Therese Jacobsen begynder langsomt at isolere sig fra sine venner for at undgå at svare på deres spørgsmål.
"I en periode havde jeg det faktisk sådan, at jeg kun så venner, hvis jeg følte mig ovenpå, fordi jeg var ved at søge et spændende job, jeg kunne fortælle om," siger Monica Therese Jacobsen med spæd stemme.
"Jeg skammede mig over ikke at have en identitet og var misundelig på dem, der havde."
Men i maj 2010 sker der endelig noget. Et løntilskudsjob hos KVINFO frem til november bliver et vigtigt vendepunkt i hendes karriere som arbejdsløs.
"For første gang i meget lang tid havde jeg fornemmelsen af, at der var brug for min viden og mine erfaringer," forklarer hun begejstret
"Omvendt var løntilskudsjobbet også en udfordring. For det var svært at have et job 30 timer om ugen, som jeg brændte inderligt for og virkelig gav alt, jeg havde i mig, for at udfylde, og samtidig bruge min fritid, som mine arbejdende og studerende venner brugte på at slappe af, på at være jobsøgende", fortsætter Monica Therese Jacobsen.
Med den nye gejst i bagagen, er hun derfor ikke sen til at pakke kufferten, da EU's delegation i Eritrea, Afrika, pludselig er i telefonen. De har opfordret hende til at søge en praktikstilling, og nu er den hendes.
"Jeg blev nødt til at gøre noget drastisk, hvis jeg nogensinde skulle have en chance for at få et af de jobs, jeg brugte min tid på at gå at sukke over" siger Monica Therese Jacobsen.
I marts rejser hun derfor mere end 5.000 km sydover for at samle den erfaring, hun mangler for at komme i betragtning til et job herhjemme.
At tage til Eritrea har ikke været den magiske løsning på alle hendes problemer, for hun er stadigvæk arbejdsløs, når hun kommer hjem igen.
"Men oplevelsen har givet mig erfaring med jobs i EU og frem for alt et tiltrængt pusterum fra arbejdsløsheden og identitetsløsheden," siger Monica Therese Jacobsen.
"Jeg glæder mig ligefrem til at komme tilbage til Danmark og give mig i kast med jobsøgningen igen. Tænk, at jeg skulle nå dertil!"