Jobcentre skubber tusinder ud i depression

Aktiveringssystemet skubber psykisk sårbare ud i depression. Det er fordi, vi har et skabelonsystem, hvor alle ledige behandles ens, siger forsker
For en stor del af de arbejdsløse er aktiveringssystemet den rene gift for selvtilliden og tilfredsheden med livet.
For en stor del af de arbejdsløse er aktiveringssystemet den rene gift for selvtilliden og tilfredsheden med livet. Colourbox / Genrefoto

Systemet for arbejdsløse i Danmark skaber syge mennesker. Så klar er meldingen fra førende fagfolk, som vurderer, at 13.000 arbejdsløse er i risiko for at få en depression.

"Depression kommer først og fremmest af følelsen af håbløshed og magtesløshed. Går man i sit fjerde løntilskudsjob, eller møder man til et jobkursus, hvor man ikke lærer noget nyt, så sker der noget kemisk i hjernen, hvor man risikerer at falde dybere og dybere ned," siger Bo Netterstrøm, overlæge på Bispebjerg Hospital og ekspert i stress.

Stigende problem

Souschef i Psykiatrifonden Majken Blom vurderer, at der er sket en stigning i omfanget af psykisk syge arbejdsløse.

"Mange oplever en angst og et pres, når de bliver arbejdsløse. Jeg ser talrige eksempler på, at aktiveringssystemet forstærker denne angst, hvor det fører til depression," siger hun.

"Dag og aften forsøger den arbejdsløse at få sit liv på fode igen. Men hvis han eller hun er i løntilskud, så har man tit allerlaveste rang på arbejdspladsen. Hver eneste dag ved man ikke, om man er købt eller solgt, og det kan presse folk ud i depression," siger Majken Blom.

Særligt de svage ledige er i risikozonen, forklarer hun. De bliver ofre for en selvforstærkende effekt, fordi lav selvtillid tit står i vejen for et arbejde. De selvsikre løber ofte med jobbene, og de svage bliver skubbet endnu mere ud på sidelinjen.

Overlæge Bo Netterstrøm vurderer, at 40 procent af alle aktiverede, eller hvad der svarer til 13.000 ledige, lige nu er i fare for at havne i en depression på grund af aktiveringssystemet.

Skal dyrke individdet

Vejen væk fra meningsløsheden og truslen om depression er individuelle forløb for de arbejdsløse, siger Vilhelm Borg, forsker fra Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

"At blive indkaldt tit til samtaler virker ofte, men kun på de sunde ledige. Der skal nogle gange andre ting til for at få de svageste i arbejde," siger han.

Forskeren hæfter sig ved, at eksempelvis Københavns Kommune er holdt op med at indkalde de svageste ledige til samtaler. Han mener, det kan være fornuftigt at tænke sig om en ekstra gang og bruge forskellige slags aktivering afhængig af folks forudsætninger.

Bo Netterstrøm er enig.

"Det er afgørende, at tilbuddene giver mening og rammer den lediges reelle behov. Hvis man så oven i købet sikrer, at der ikke er firmaer, som spekulerer i billig arbejdskraft og refusionspenge, så vil systemet føles mere meningsfuldt for alle," siger han.

Usundt og meningsløst

Der er først og fremmest positive effekter af løntilskudsordningen, siger Vilhelm Borg. Men det kan være et problem, hvis en kontrakt forlænges flere gange.

"Vi kan se, at man i især kommuner og staten ofte har flere på hinanden efterfølgende perioder med løntilskud. Det er usundt og meningsløst, og det kan ofte virke ydmygende på den ledige," siger forskeren.

Arbejdsløse og depression

Ifølge overlæge Bo Netterstrøm kan det være svært at vurdere årsag og virkning, når det gælder arbejdsløse og depression. Er man arbejdsløs, fordi man har en depression, eller bliver man deprimeret, fordi man er arbejdsløs?

Et studie fra 2010 viste blandt andet, at der er flere depressive mennesker blandt arbejdsløse end blandt personer med arbejde. Derudover har depressive en tendens til at skifte job markant oftere end raske personer, og 33 procent af de deprimerede var villige til at gå ned i løn, når de fik nyt arbejde.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.