Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, siger, at Israel ikke er involveret i Syriens borgerkrig, men at det vil reagere meget kraftigt, hvis det bliver udsat for et angreb.
- Staten Israel er beredt på ethvert scenario, siger Netanyahu i en erklæring efter et sikkerhedsmøde i Tel Aviv.
- Vi er ikke part i borgerkrigen i Syrien, men hvis vi ser noget forsøg på at angribe os, så vil vi reagere, og vi vil reagere kraftigt, siger han.
Mange af Israels indbyggere frygter, at den syriske præsident, Bashar al-Assad, muligvis vil slå til mod Israel som gengældelse for et vestlige angreb mod hans land.
Iran, der er Syriens allierede, advarede tidligere tirsdag mod en udenlandsk intervention i Syrien. Teheran siger, at et angreb vil kunne føre til en optrappet konflikt i hele regionen.
I Israel har den spændte situation ført til et udbredt krav om, at landets gamle gasmasker bliver udskiftet hurtigt.
- Siden denne uges begyndelse har der været en betydelig stigning i antallet af opkald til vores center, og efterspørgselen på nye gasmasker er blevet firdoblet, siger en talskvinde for Israels postvæsen, som distribuerer gasmaskerne.
Den israelske minister med ansvar for efterretningstjenesterne, Yuval Steinitz, sagde mandag, at "selve idéen om, at Assad skulle angribe Israel er "sindssyg."
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.