At forhindre menneskelig lidelse og øge menneskelig værdighed og frihed har altid været venstrefløjens moralske mål i udenrigspolitikken. Derfor er der mange på venstrefløjen, der mener, at USA bør trække tropperne ud af Irak – de forværrer jo bare den allerede kaotiske situation.
Men hvis de udenlandske tropper forlader Irak, kan vi meget vel komme til at opleve en massakre på civile, som i omfang minder om tragedierne i Rwanda og Darfur. Jeg tror, det er på tide at overveje en omfattende humanitær indsats, inden vi forlader landet.
En humanitær indsats, hvor de udenlandske tropper sikrer freden, mens alle irakiske borgere får en ganske kort periode til at rejse og slå sig ned i et mere sikkert og mere etnisk homogent område af landet. Vi skal beskytte disse flygtningebevægelser og derefter trække os helt ud af Irak.

Pludselig og kort indsats

Er det etnisk udrensning? Vi vil i hvert fald være med til at skabe etnisk homogene områder i et land, der engang fungerede som multietnisk stat. Men hvis alternativet er massedrab, er jeg villig til at støtte en sådan indsats.
Indsatsen skulle ske meget pludselig for at forhindre fjendtlige militser i at forberede angreb på flygtningene. Det skulle også være en meget hurtig indsats.
Det irakiske politi har allerede valgt side, og der er færdigsyede militser klar til at forsvare hvert etnisk område. Det vil måske gøde jorden til en borgerkrig, når vi er ude, men i det mindste vil det være en mere fair borgerkrig med tydelige fronter. Det vil give de civile mulighed for at undgå de urbane kampe, som dræber tilfældige, ubevæbnede borgere.

Ingen gode løsninger

Det vil være meget svært at gennemføre den plan, jeg her har beskrevet. Ejendomsforhold, problemer med flygtningelejre og de logistiske implikationer af at flytte så store grupper af mennesker – det er meget store spørgsmål, som vi skal overveje grundigt, inden vi handler.
Men ligegyldigt hvordan vi trækker vores tropper ud, vil vi efterlade et sikkerhedsvakuum, og det vakuum er så alvorligt, at vi måske er nødt til at vende tilbage til Irak om et par år – for at skille stridende saudiske og iranske soldater ad, for at bekæmpe en veletableret terroristgruppe, som bruger et sunni-domineret område til at angribe fra og så videre og så videre. Vi kan simpelthen ikke overvurdere de sikkerhedsproblemer, der vil opstå ved at efterlade et Irak i kaos.
En ven sagde forleden, at situationen i Irak er ligesom en bil, som er kørt ud over en skrænt – og nu diskuterer vi, hvad vi skal gøre på vejen ned. Jeg tror, han har ret. Men lige nu er bilen ved at lande oven på en familie. Det er på tide, at vi begynder at diskutere, hvordan bilen i det mindste kan lande på jorden uden at skade nogen andre. OVERSAT AF AMALIE LYHNE