Bille August taler frem for alt meget langsomt. Måske skyldes det, at en af dansk films største internationale navne gennem de sidste 20 år er vant til ikke at blive afbrudt.

Ligesom i hans film er der noget insisterende følsomt over den 58-årige instruktør - et temperament, der passer uendeligt dårligt til film i den lette genre.

»Jeg ville aldrig kunne lave en actionfilm, en slapstick-komedie eller en skrækfilm. Det er ikke min boldgade,« siger Bille August.

Bille August er i Danmark for at promovere Farvel Bafana , og den biograf- aktuelle film er da heller ikke hverken et actionbrag eller en lårklaskende komedie.

Umage par

I filmen bringer brutaliteten i Sydafrikas apartheidstyre fangevogteren James Gregory og landets senere præsident Nelson Mandela i kontakt med hinanden på den berygtede fængselsø Robben Island. Det umage par udvikler mod alle odds et fortroligt forhold, som er omdrejningspunktet i filmen.

»For mig er historien en slags bevisførelse for menneskets evne til at forandre sig, og det er filmens vigtigste budskab,« siger Bille August.

Brev til Mandela

Et halvt år før indspilningerne begyndte, rejste Bille August til Cape Town i Sydafrika. Her mødte han eks-fangevogtere og fanger, der kunne fortælle om filmens hovedperson, fangevogteren James Gregory, der døde af kræft i 2003. Samtidig skrev Bille August et brev til Nelson Mandela, hvor han informerede den 89-årige landsfader om sine filmplaner.

»Han svarede, at han respekterede ytringsfriheden, og så bad han om, at vi skulle respektere virkeligheden, og det synes jeg virkelig, vi har gjort til punkt og prikke.«

Terrorist med Nobels Fredspris

Måske derfor nægter han at lade sin nyeste film filtre ind i brandvarme politiske spørgsmål. Også selvom det er let at opfatte handlingen i Farvel Bafana som en spids kommentar til Vestens firkantede terrorist-definitioner. Eksempelvis omtales den senere modtager af Nobels Fredspris Nelson Mandela i filmen som en blodtørstig terrorist af de hvide magthavere. Gårsdagens terrorister kan hurtigt blive til morgendagens frihedshelte.

»Det her med terrorister er meget subjektivt, afhængig af i hvilket land man befinder sig. Min film er ikke en politisk film, men et relationsdrama,« lyder det affærdigende svar fra instruktøren.

Nulpunktet

Både herhjemme og i udlandet bliver Bille August stadig forbundet med sit internationale gennembrud, Pelle Erobreren fra 1987. Og selvom den oscarvindende film i år kan fejre 20-års-fødselsdag, mener Bille August alligevel, at det i bund og grund er den samme fortælling, han kredser om.

»I mange af mine film prøver jeg bevidst eller ubevidst at sætte mennesket på et nulpunkt. I Pelle Erobreren ankommer Lasse og Pelle til et nyt land, hvor de starter på et nulpunkt. Børn og unge, som jeg har beskrevet i mange af mine film, starter også på et nulpunkt - starten af livet. På samme måde bliver fangevogteren James Gregory nulstillet, da han møder Mandela. Nulpunktet er et godt udgangspunkt for en historie.«