"Uden USA med på holdet, så kommer vi ingen vegne". Som verdens største udleder af CO2 er det et must, at få amerikanerne med i en klimaaftale, men det kan godt blive yderst vanskeligt.
Det ser nemlig ikke ud til, at USA når at vedtage en klimalov inden topmøde i København.
"Vi vil have meget, meget travlt resten af året. Og selvfølgelig stopper ikke alting ved udgangen af dette år. Vi har stadig næste år til at gøre tingene færdige, hvis vi er nødt til det," siger Senatets demokratiske flertalsleder, Harry Reid, ifølge New York Times.
Hvis den amerikanske kongres ikke får vedtaget en klimalov i 2009, så har USA nemlig ikke så meget at byde på til mødet i København til december. Og uden USA vil en klimaaftale ikke rigtig betyde så meget.
Den amerikanske klimalov er allerede vedtaget i det ene kammer i Kongressen, Repræsentanternes Hus. Og den dikterer, at USA skal reducere udledning af drivhusgasser med fire procent inden 2020. Til sammenligning har de europæiske lande som mål, at reducere udslippet med 20 procent.
Men det er altså lige meget, og det er mere eller mindre end de europæiske mål, så længe loven er strandet i Senatet.