Obligatorisk danskundervisning til familiesammenførte indvandrere fra ikke-vestlige lande har ikke fået flere i arbejde.
Det skriver Berlingske på baggrund af et nyt stort forskningsprojekt fra Anvendt KommunalForskning, AKF.
Gennem otte år er to grupper på 700 familiesammenførte - fortrinsvis tyrkere - blevet fulgt henholdsvis før og efter, at danskundervisningen blev obligatorisk.
"Danskundervisningen har ikke nogen betydning for, hvor mange arbejdstimer familiesammenførte indvandrere deltager på arbejdsmarkedet helt op til ni år, efter at de er ankommet til Danmark," siger arbejdsmarkedsforsker Gabriel Pons Rogter fra AKF til Berlingske.
Det treårige iuntroduktionsprogrammet nyankomne udlændinge er kommunernes ansvar. Og det bliver et "opmærksomhedspunkt" ved de kommende forhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) til foråret.
Formand for KL's arbejdsmarkedsudvalg Erik Nielsen siger, at spørgsmålet er, om danskundervisningen skal være obligatorisk for alle, eller om man skal vurdere hver enkelt persons behov.
"Lad nu være med at gøre danskundervisning til en firkantet regel, som gælder alle," siger han til Berlingske.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) skriver i en mail til Berlingske, at den obligatoriske danskundervisning skal undersøges nærmere.