Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Billebanker, lærkepletter, barjordsstriber, vildtstriber og læhegn - alle eksempler på tiltag i agerlandet, der gavner den biologiske mangfoldighed. Desværre er reglerne i dag skruet sådan sammen, at det i mange tilfælde er for indviklet for den enkelte landland at gennemskue lovgivningen på området. Derfor er mange lodsejere bange for at miste støttemidler, hvis de laver frivillige tiltag for dyre- og plantelivet. En anden barriere er, at småbiotoper ikke tæller med, når landmænd skal ansøge om EU støtte til sine marker. Det betyder altså, at der i dag er økonomisk incitament til at fjerne for eksempel læhegn, små vandhuller og remiser på markerne. Natur- og Landbrugskommissionen har anbefalet, at lade småbiotoper tælle med i de støtteberettigede arealer. Det ville, i følge de tre underskrivere af brevet, give landmænd det tiltrængte incitament til at bevare småbiotoperne på deres marker.
"Jeg kan sagtens forstå, at mange landmænd er bange for at blive straffet af systemet, når de gerne vil gøre noget for naturen. Og det er det, vi skal have ændret. Landmændene sidder med nøglen til at skabe mere og bedre natur, og det er der rigtig mange, der gerne vil, men mange tør ikke løbe risikoen for at ende med en stor regning, fordi de rækker naturen en hånd", siger viceformand i Landbrug & Fødevarer Ib W. Jensen.
Før en landmand kan få hektarstøtte fra EU, skal han leve op til en lang række krav - de såkaldte krydsoverensstemmelseskrav. Anbefalingen fra de tre organisationer er blandt andet, at etablering af naturtiltag ikke skal pålægges krydsoverensstemmelseskrav, således at landmanden risikerer at blive trukket i sin støtte, hvis ikke naturtiltagene lever op til de stramme krav.
EU-midler skal give naturen et løft
De tre organisationer har sammen skrevet en opfordring til ministrene om at gøre naturpleje og skabelsen af mere og bedre natur enkel og omkostningsfri for den enkelte landmand. I England ydes der via Landdistriktsprogrammet tilskud til naturtiltag efter et pointsystem, og en lignende ordning vil ifølge organisationerne fungere i Danmark.
"Tusindvis af enge, overdrev, heder og vandhuller, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser, lider under manglende pleje, og en indsats for naturens biodiversitet er hårdt tiltrængt. En kortlægning af områderne og udarbejdelse af såkaldte naturplaner på de enkelte landbrugsbedrifter vil synliggøre naturværdierne for den enkelte ejer og myndighederne, samt være et særdeles vigtigt værktøj, når områderne skal plejes. Vi har brug for et målrettet system i stil med det engelske, hvor der bruges EU-landdistriktsmidler til at give naturen et løft," siger Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening.
Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund, fortæller, at de indviklede og ulogiske regler kan få helt mærkbare, negative konsekvenser for naturen.
"Landmændenes frygt for at blive trukket i landbrugsstøtte ved at gøre det rigtige for den lille natur i agerlandet kan besværliggøre arbejdet med at danne markvildtslav, hvor lodsejere samarbejder på tværs af ejendomsskel for at sikre markvildtet bedre vilkår. Det oplever vi allerede nu, hvor cirka 30 markvildtslav over hele landet er ved at se dagens lys. Derfor er jeg glad for, at vores tre organisationer i fælleskab er blevet enige om at opfordre ministrene til at gøre en aktiv indsats for at give landmænd, der vil gavne naturen, en tilskyndelse til at gøre det rigtige for naturen", siger han.
Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening og Landbrug & Fødevarer har en fælles interesse i at arbejde for, at der også fremover bliver gjort en stor indsats for at etablere og vedligeholde natur- og biotopforbedrende tiltag i agerlandet og understreger, at det er helt afgørende for en sådan indsats, at det fremadrettet gøres attraktivt at eje og forvalte naturarealer i det åbne land.
Kontakt:
Egon Østergaard, formand, Dansk Ornitologisk Forening, DOF, mobil 31 16 20 30
Ib W. Jensen, viceformand Landbrug & Fødevarer, via Jens Dissing Munk, mobil 30 17 88 74
Claus Lind Christensen, formand, Danmarks Jægerforbund, mobil 27 80 28 55
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.